Faktaboks

Lars-Henrik Schmidt
Født
27. august 1953
Død
10. september 2021
Lars-Henrik Schmidt
Lars-Henrik Schmidt. Foto fra 2018.
Lars-Henrik Schmidt
Af /Ritzau Scanpix.

Lars-Henrik Schmidt var en dansk filosof og idéhistoriker. Han blev dr.phil. i 1988.

Lars-Henrik Schmidt var direktør for Danmarks Pædagogiske Institut i perioden 1996-2000, medlem af Etisk Råd 1997-2001, fra 2000 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, 2000-2007 DPU's første rektor og fra 2007 til 2012 forskningsdirektør for GNOSIS, et forskningscenter ved Aarhus Universitet, der beskæftiger sig med sind og tænkning fra en pædagogisk-filosofisk vinkel.

Schmidt havde socialanalytik som forskningsområde og beskæftigede sig i sit omfattende forfatterskab især med filosofisk og idéhistorisk grundforskning i problemfeltet mellem diskursanalyse, psykoanalyse, socialantropologi og socialfilosofi. Han deltog hyppigt i samfundsdebatten, bl.a. med bøgerne Om respekten (2005) og Om vreden (2006). I 2010 udkom debatbogen Learkomplekset, og i 2013 Kostelige kvinder: livsglimt, hvor Lars-Henrik Schmidt bruger erindringer fra sit eget liv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig