Testrup højskole, højskole ved Mårslet, oprettet 1866 af Jens Nørregaard og Christopher Bågø (1836-1915), delvis som modtræk mod Lars Bjørnbaks rationalistisk prægede højskole i Viby. De to skoler repræsenterede hver sin fløj af Århusegnens Venstre, og Testrup kom til at stå for en mere forsvarsvenlig holdning end de fleste andre højskoler. 1927-67 blev skolen som sygeplejeforskole med et stærkt højskolepræg et forbillede, indtil ændringer i sygeplejeuddannelsen i 1960'erne medførte, at sygeplejehøjskolerne måtte indstille driften. Efter en overgangsperiode var Testrup fra 1974 på ny en egentlig folkehøjskole.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.