Rytterskoler, skoler, opført på Frederik 4.s foranledning 1722-27 på den del af krongodset, der leverede mandskab, heste og underhold til det kongelige rytteri.
Arkitektonisk dannede rytterskolerne, der var grundmurede og havde tegltag, forbillede for danske landsbyskoler indtil ca. 1900.
En mindetavle af sandsten over indgangsdøren bar en dansk-latinsk indskrift, der med kongens monogram øverst indledes således: "Denne skole tillige med 240 lignende har jeg i året 1721 grundlagt i de distrikter, som er oprettet af mig til altid at underholde 12 ryttereskadroner".
Samtidig hermed indførtes skolepligt for alle distriktets børn fra femårsalderen. De blev undervist gratis i kristen børnelærdom og læsning, mens skrivning og regning krævede forældrebetaling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.