Sydjysk Universitetscenter var et kommunalt forskningscenter i Esbjerg 1971-98. Efter at Folketinget i 1970 havde åbnet mulighed for oprettelse af universitetscentre, intensiveredes bestræbelserne i det sydvestjyske erhvervs- og politiske liv for at få grundlagt Danmarks sjette universitet i Esbjerg-Ribe-området.

I 1971 oprettedes Sydjysk Universitetscenter, finansieret af de syd- og sønderjyske amter og kommuner samt private og fondsfinansierede forskningsprojekter. Centeret fik dog aldrig ret til at udbyde egentlige universitetsuddannelser. I stedet satsedes på forskellig postgraduat kursusvirksomhed, fortrinsvis i samfundsvidenskabelige og humanistiske fag. I 1998 indgik Sydjysk Universitetscenter i Syddansk Universitet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig