Merkonom, deltidsuddannelse, der er rettet mod voksne og beregnet på videreuddannelse inden for handel, butik, kontor mv.

Faktaboks

Etymologi
Ordet merkonom er dannet af merko- 'vedr. handel', af latin merces, pluralis af merx 'vare', og -nom.

Merkonomstudiet, der følger reglerne for åben uddannelse, er modulopbygget og gebyrpligtigt. Uddannelsen gennemføres som regel på to til tre år og omfatter fire moduler (tilsammen mindst 40 ECTS-point) inden for profiler som retail, finansiel rådgivning eller international handel og markedsføring under det merkantile fagområde (2015).

Merkonomstudiet kan suppleres med et ekstra fag og et afsluttende projekt for at opnå en fuld akademiuddannelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig