Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, i daglig tale Videnskabernes Selskab, er et selskab, der blev stiftet i 1742 på initiativ af historikeren Hans Gram og greve Johan Ludvig Holstein. Hans Gram var frem til sin død i 1748 selskabets ledende kraft og hovedbidragyder til den stadig eksisterende række af Skrifter, hvis første bind udkom i 1745.

I 1760 stillede Videnskabernes Selskab sig i spidsen for den første grundige topografiske opmåling af Danmark, hvilket muliggjorde udarbejdelsen af præcise og pålidelige kort over landet, et arbejde, der først var afsluttet i 1841. Selskabets udarbejdelse af en dansk ordbog i otte bind, som blev påbegyndt i 1793, blev først afsluttet i 1905.

Stiftelsen i 1876 af Carlsbergfondet, hvis direktion udpeges af og blandt Videnskabernes Selskabs medlemmer, har givet selskabet overordentlig stor indflydelse på dansk videnskab og forskning.

Frem til efter 2. Verdenskrig var Carlsbergfondet den største enkelte finansieringskilde for dansk forskning. Tilkomsten af de statslige forskningsråd og en række store private fonde har ændret dette, men har ikke rokket ved den meget store prestige, selskabet nyder inden for dansk videnskab.

Videnskabernes Selskab virker i øvrigt ved interne og offentlige møder og foredrag, udgivelse af videnskabelige og forskningsformidlende publikationer, forskningsrådgivning, udskrivelse af prisopgaver og uddeling af priser samt internationalt samarbejde.

Indvalg af nye medlemmer af Videnskabernes Selskab sker i begrænset tal og på basis af videnskabelige kvalifikationer; indvalget gælder for medlemmernes livstid.