Vandrebog er en lille, paslignende bog, som svende, der gik på valsen, altid skulle bære på sig. Bogen var obligatorisk fra 1828. Ved ankomst til en ny by skulle "flippen", som vandrebogen blev kaldt, vises hos politiet, der så den som et værn mod vagabondering.

Vandrebogen var både hadet og elsket, fordi den på den ene side viste, hvor meget man havde været omkring, og på den anden føltes som politikontrol. Den blev afskaffet efter pres fra håndværkerorganisationerne sidst i 1800-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig