Naver. To tømrersvende på valsen som navere, fotograferet i Tømrerlavet i Berlin omkring 1900. Iført støvler og med vadsæk og vandrestok sidder de ved øltønden.

.

Kristian Olaf Olsen f. 14.02.1901, naver

Naver er en skandinavisk håndværkssvend, der gik på valsen i udlandet. Fra begyndelsen af 1600-tallet blev det efter påvirkning fra den nordtyske lavstradition stadig mere almindeligt, at en svend ikke kunne blive mester, før han havde været mindst tre år i udlandet. Håndværkervandringerne, der fagligt og kulturelt fik stor betydning for dansk håndværk, varede som et formaliseret led i uddannelsen til begyndelsen af 1900-tallet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet naver er en forkortelse af skandinaver.

Der er ca. 850 navere fordelt på 25 naverklubber (2013). Langt de fleste af klubberne er organiseret i Skandinavisk Central Understøttelseskasse (CUK), stiftet i 1899 i Winterthur, Schweiz. CUK har siden 1902 udgivet medlemsbladet Den farende Svend. Alle danske naverklubber var indtil 2011 medlemmer af Forenede Berejste Skandinaviske Håndværkere (FBSH), der er medlem af den europæiske hovedorganisation Confederation Compagnonnages Européens/Europäische Gesellenzünfte (CCEG).

CUK arbejder aktivt på at øge de unge håndværkeres interesse for at søge erfaring i udlandet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig