Hjemmeindustri er arbejde af industrimæssig art, som udføres for en arbejdsgiver i arbejderens eget hjem. Betegnelsen bruges undertiden også om hjemmemarkedsindustrien, det vil sige de industrigrene, der helt eller delvis arbejder for hjemmemarkedet, modsat eksportindustrien.

Hjemmeindustri drives i hjemmet eller på eget værksted som regel med brug af råstoffer, der modtages fra en arbejdsgiver eller en mellemmand, som igen får det færdige produkt tilbageleveret til afsætning og udbetaler arbejdsløn, tit på akkordbasis.

Som oftest har arbejdsgiveren ikke tilsyn med arbejdet, og arbejderen råder ikke selv over produktet. Hjemmeindustrien kan give øget beskæftigelse i tyndtbefolkede egne, ligesom behov for transport mellem hjem og arbejdsplads reduceres stærkt. Arbejdsformen kræver selvdisciplin og kan indebære problemer med hensyn til såvel psykiske forhold, fx manglende kollegialt fællesskab, som praktisk-organisatoriske spørgsmål som løn, beskæftigelse og organisationsforhold.

Historie

I Danmark var uldbinderiet i Jylland med Hammerum Herred som kerneområde et tidligt eksempel på hjemmeindustri. Det samme gælder produktionen af jydepotter på Vardeegnen og af træsko på Silkeborgegnen. Alle tre erhverv er eksempler på en typisk udvikling fra husflid over hjemmeindustri til fabriksvirksomhed.

I begyndelsen af 1900-tallet omfattede hjemmeindustrien ca. 15.000 arbejdere. De var overvejende beskæftiget i herre- og dameskrædderfaget, som syersker i trikotageindustrien, overrullere i tobaksindustrien, nådlere i skotøjsindustrien eller som polerere og pakkere i forskellige fag.

Arbejdsforholdene for hjemmeindustri er søgt bedret gennem lovgivning, tidligst gennem Fabriksloven fra 1913, der i 1954 blev erstattet af Lov om almindelig arbejderbeskyttelse og i 1975 af Lov om arbejdsmiljø. Disse loves forskrifter og tilsynsregler gælder også for alt erhvervsmæssigt håndværks- og industriarbejde udført på såkaldte andenhåndsværksteder og udlejningsværksteder, det vil sige værksteder, som enten er et led mellem arbejdsgivere og arbejdere eller drives i fællesskab af flere personer, der arbejder uafhængigt af hinanden.

Gennem udbredelsen af blandt andet tilskærermaskiner blev hjemmeindustriens betydning igennem den første halvdel af 1900-tallet på en række områder gradvist mindre. Endnu i 1950'erne var der dog fx betydelig flere hjemmesyersker end i 1990'erne, hvor det er blevet konkurrencemæssigt attraktivt at flytte denne produktion til fx Polen og Baltikum.

Hjemmearbejde

Udviklingen inden for it har affødt nye muligheder for det såkaldte hjemmearbejde (også kaldet distance- eller fjernarbejde), der er beslægtet med hjemmeindustri, idet arbejdet udføres i arbejderens eget hjem, men dets industrielle karakter er svækket til fordel for opgaver af kontormæssig art eller egentlig konsulentvirksomhed.

Ved hjemmearbejde kan mange opgaver udføres på heltid, deltid eller freelance fra hjemmet eller fra særlige lokale informationsteknologiske centre. Der ses også kombinationer med hensyn til arbejdssted, hvor arbejdstiden på henholdsvis arbejdspladsen og i hjemmet varierer.

Et særskilt problem er eventuelle manglende karrieremuligheder for den "usynlige" arbejdskraft. Den nye type arbejdspladser kan måske medvirke til en ændret kønsbalance, idet især kvinder kan have tendens til at blive presset ind i erhvervsmuligheder, der kan kombineres med børnepasning i hjemmet.

Hjemmearbejde er gradvist blev genstand for regulering af arbejdsforhold som arbejdets art og omfang, arbejdstid og rådighedstidspunkter, arbejdsudstyr i hjemmet, arbejdsmiljø, forsikrings- og beskatningsforhold og datasikkerhed. Udviklingen siden 2000'erne siden tyder på, at hjemmearbejde i fremtiden i øget grad vil blive benyttet af veluddannede, fx forskere, konsulenter og journalister, som en mulighed for fordybelse i arbejdet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig