Faktaboks

Joseph Monier
Født
8. november 1823
Død
13. marts 1906

Joseph Monier var en fransk gartner, der i 1867 fik patent på beholdere fremstillet af cementmørtel armeret med jerntråde. Monier anvendte princippet til fremstilling af såkaldte monierfliser og -rør. Han fandt desuden på at anvende princippet til ingeniørmæssige konstruktioner som gulve, sveller samt buer og broer, til trods for at han ikke havde nogen teoretisk uddannelse.

Monier fik i 1878 patent på stangarmering af egentlige betonkonstruktioner, der ved licens under navnet système Monier fik udbredelse i mange lande.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig