garver (håndværker)

Garver er en håndværker, der bearbejder dyrehuder og skind til læder og til råmateriale for skindvarer. Garveren forbehandler huderne og skindene med blandt andet udblødning, kalk og fjernelse af hår og andet uønsket materiale. Dernæst garves skindene med vegetabilske garvestoffer, især bark, eller ved mineralgarvning med uorganiske salte, fx chromsalte, ved hvidgarvning med alun eller ved sems- eller oliegarvning med tran. Efter garvningen kommer den såkaldte smøring, der smidiggør skindene, og endelig måske farvning og udspiling, hvor skindene får den sidste strækning, der skal sikre, at læderet ikke giver sig.

Oprindeligt blev huder og skind tilberedt af de enkelte læderhåndværks udøvere, felberedere, skomagere, buntmagere, skindere, handskemagere, remmesnidere, saddelmagere, men fra begyndelsen af 1600-tallet udskiltes garverfaget, der alene præparerede huderne og skindene til brug for andre håndværkere. Garverierne var imidlertid ikke vellidte i byerne på grund af lugtgener. Garverne havde lav i en halv snes danske byer, og Københavns garverlav fra 1635 var blandt de ældste.

Sidst i 1800-tallet tog industrialiseringen fart med indførelsen af den såkaldte chromgarvnings- eller hurtiggarvningsmetode, således at selve garvningsprocessen nu kunne gennemføres på blot et døgn. Med industrialiseringen måtte virksomhederne slå sig sammen, lukke eller specialisere sig, og sidst i 1930'erne var lærlingetallet faldet til blot ca. ti om året. Der er i dag kun få specialvirksomheder tilbage i landet.