Nymonteret teleskoptribune med syv stolerækker. Når tribunen er skubbet sammen fylder den kun godt en meter i dybden.

.

En teleskoptribune er en tribune med sammenklappelige stolerækker, der er monteret på et system af bukke og hjul, som vha. en elmotor kan trække tilskuerrækker frem og tilbage i haller og på stadioner. Teleskoptribuner kan efter behov frigøre det gulvareal, som tribunen optager når den er udrullet. De findes fx i multiarenaer som Jyske Bank Arena i Odense, Roskilde Kongrescenter og DGI-Huset i Vejle.

Parken i København fik i 2009 bygget en udendørs teleskoptribune til 2900 personer i den ene ende af banen. Tribunen bliver trukket tilbage, når den skal give plads til en scene ved afholdelse af koncerter i Parken.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig