Eiler Jensen, 14.4.1894-23.12.1969, dansk faglig leder. Jensen var ufaglært og 1925-36 formand for Lager- og Pakhusarbejdernes Fagforening; derefter blev han valgt sekretær i LO. I 1942 blev han konstitueret som formand for LO og i 1943 valgt. I den vanskelige krigsperiode udfyldte Jensen posten på en måde, som var medvirkende til, at han blev genvalgt frem til 1967. 1945-53 var han medlem af Rigsdagen; 1945-48 repræsenterede han nordisk fagbevægelse i World Federation of Trade Unions.