Faktaboks

Peter Straarup
Født
19. juli 1951

Peter Straarup, f. 19.7.1951, dansk bankmand. Peter Straarup, der i 1998 udnævntes til ordførende direktør i Danske Bank, begyndte ligesom sin forgænger, Knud Sørensen, som bankelev i bankens Fredericia-afdeling. På vej op ad bankens indre rangstige var han bl.a. filialdirektør i Singapore og New York. I det hjemlige hovedsæde fra 1986 udviklede han sig til såvel kronprins som problemknuser, fx i Færøbanksagen og i sagen om aktietegning i Hafnia.

I hans tid som bankchef udvidede Danske Bank sit virkeområde med køb af banker i Norge og Sverige og gav RealDanmark (Realkredit Danmark og BG Bank) et fusionstilbud, der blev accepteret. Straarup omtales for sin sindsligevægt og kontante optræden i forhandlingssituationer. I 2012 fratrådte Straarup sin stilling som ordførende direktør i Danske Bank. Han var 2012-2018 medlem af bestyrelsen for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig