Faktaboks

Mads Eg Damgaard
Født
1. oktober 1913
Død
25. maj 1999

Mads Eg Damgaard, 1.10.1913-25.5.1999, dansk fabrikant, bror til Aage Damgaard. Som ung væver var Mads Eg Damgaard besluttet på at blive selvstændig. Han var teknisk snild, havde sans for de markedsmæssige omskiftelser og held med de tekstilvirksomheder, han i 1930'erne etablerede i Herning og Vejle. Sin største succes opnåede han med Egetæpper A/S. I 1958 tog Mads Eg Damgaard sammen med sine brødre initiativ til oprettelsen af en tekstilhøjskole i Herning.

Mads Eg Damgaard repræsenterede Det Konservative Folkeparti i Herning Byråd 1950-62, fra 1955 som viceborgmester, og var i Folketinget 1964-73. Han har skildret sit liv i Lille bid af ægget, Mads (1990).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig