Faktaboks

Jan Leschly
Født
11. september 1940

Jan Leschly, f. 11.9.1940, dansk erhvervsmand. Med en baggrund som cand.pharm. og civiløkonom gik Jan Leschly fra topstillinger i Novo-koncernen og E R Squibb & Sons, Princeton, USA, til i 1994 en stilling som administrerende direktør for verdens sjettestørste medicinalfirma, det britisk-amerikanske SmithKline Beecham. Han forlod denne post i 2000 for at blive formand og partner i investeringsselskabet Care Capital, som investerer i bioteknologiske virksomheder.

Jan Leschly har gang på gang demonstreret en heldig hånd ved fusioner, og han har ladet sine virksomheder satse stærkt på forskning, bl.a. inden for genteknologi.

I 1950'erne og 1960'erne vandt han en lang række Danmarksmesterskaber i tennis samt adskillige kampe i Davis Cup og King's Cup mv. I 1967 rangerede Leschly som verdens tiendebedste spiller.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig