Faktaboks

Jørgen Vig Knudstorp
Født
21. november 1968

Jørgen Vig Knudstorp, f. 21.11.1968, dansk erhvervsmand; cand.oecon. og ph.d. fra Aarhus Universitet samt MBA fra Cranfield School of Management. Jørgen Vig Knudstorp var 1998-2000 konsulent hos McKinsey & Company, inden han blev hentet til LEGO Gruppen for at arbejde med koncernens strategisk udvikling.

I en periode med dårlig økonomi for koncernen blev han i 2003 udnævnt til vicedirektør og fra 2004 til administrerende direktør med det mål at få vendt udviklingen. Det lykkedes via en række drastiske forretningsmæssige, strategiske og virksomhedskulturelle ændringer, således at LEGO Gruppen i 2010'erne har formået at beholde sin position og størrelse på verdensmarkedet. Fra 2017 er Jørgen Vig Knudstorp LEGOs bestyrelsesformand

Jørgen Vig Knudstorp blev i 2006 kåret til Årets Leder af organisationen Lederne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig