Håndværksrådet, dansk erhvervspolitisk interesseorganisation for små og mellemstore virksomheder (SMV), stiftet i 1950 ved sammenlægning af Fællesrepræsentationen for Dansk Industri og Haandværk, stiftet 1879, og Haandværksraadet, stiftet 1940.

I organisationen indgår (2015) 23 faglige organisationer (branche- og arbejdsgiverforeninger) inden for byggeri, industri og service foruden 56 tværfaglige organisationer (håndværker- og industriforeninger), i alt omfattende ca. 20.000 små og mellemstore virksomheder. Fagopdelingen har ændret sig gennem tiderne. Medlemsstørrelsen spænder fra enkeltmands- eller ægteparvirksomheder til foretagender med 100 til 150 ansatte, men typisk er ejer og virksomhedsleder én og samme person.

Besøg Håndværksrådets hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig