Politiske strejker kan ses som del af demokratiske rettigheder i en række samfund, herunder det danske.

Retten til faglig organisering og til at anvende strejker som kampmiddel anses i vore dage også for en uomgængelig del af de demokratiske og sociale rettigheder, og blev knæsat ved Septemberforliget i 1899 i Danmark.

Ved siden af strejker for faglige kampmål har arbejderbevægelsen i bestemte situationer iværksat strejker, bl.a. for at opnå politiske mål, fx udvidelse af valgretten i begyndelsen af 1900-tallet, eller for at hindre politiske tiltag som eksempelvis under Påskekrisen i Danmark i 1920.

Tilsvarende blev den politiske strejke taget i anvendelse i de sidste år af den tyske besættelse 1940-1945 som protest mod stadig mere krænkende indgreb over for den danske befolkning og som en støtte til modstandsbevægelsen.

Desuden spillede strejker en central rolle for nedbrydningen af de kommunistiske regimer i Central- og Østeuropa i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne.

Strejker i eksempelvis Frankrig i protest mod forhøjelse af pensionsalder i 2023 kan også ses som eksempel på en politisk strejke.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig