Hovedorganisationer, arbejdsmarkedets hovedorganisationer, sammenslutninger af fagforbund eller arbejdsgiverforeninger, som på disses vegne optræder i fagretlige sammenhænge, fx i Arbejdsretten. Hovedorganisationerne bistår medlemsorganisationerne i forhandlinger vedrørende fornyelse af de kollektive overenskomster, eller når overenskomsterne trues af sammenbrud og overgår til Forligsinstitutionen. Endvidere fører hovedorganisationerne på medlemsorganisationernes vegne sager om brud på kollektive overenskomster i Arbejdsretten mv. Hovedorganisationerne fungerer tillige som samlet talerør for medlemsorganisationernes medlemsgrupper over for politikere, centraladministration og presse, herunder deltagelse i en række råd og nævn.

lønmodtagerside findes tre hovedorganisationer: Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, Akademikerne, AC, samt Ledernes Hovedorganisation. På arbejdsgiverside, Dansk Industri , DI, Dansk Arbejdsgiverforening, DA, og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. På det offentlige arbejdsgiverområde optræder hovedorganisationerne Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Endelig har en styrelse under skatteministeriet status som hovedorganisation for staten i dens rolle som arbejdsgiver og forhandlinger ved overenskomstfornyelser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig