Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

enkeltfag

Oprindelig forfatter BWah Seneste forfatter Redaktionen

enkeltfag, de fag, som en uddannelse er bygget op af. Efter enkeltfagsprincippet, der går tilbage til slutningen af 1960'erne, kan man inden for nogle uddannelser deltage i undervisning og gå til prøve eller eksamen i hvert fag for sig og på den måde sammenstykke større eller mindre dele af uddannelsen.

Enkeltfagsprincippet giver stor fleksibilitet, hvis man kun har behov for undervisning inden for et eller nogle få fag, eller hvis man ikke har mulighed for at deltage i heltidsundervisning.

Enkeltfagsprincippet anvendes inden for forskellige områder af voksenuddannelserne og er det grundlæggende princip for undervisningen på voksenuddannelsescentrene i forbindelse med almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag. Ca. 100.000 voksne følger hvert år undervisningen her. Se også almen voksenuddannelse, højere forberedelseseksamen, voksenuddannelse og åben uddannelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjarne Wahlgren: enkeltfag i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=71004