Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

VUC

Oprindelig forfatter BWah Seneste forfatter Redaktionen

VUC, voksenuddannelsescenter, tidl. amtskommunal, nu statslig selvejende institution, der bl.a. tilbyder forberedende voksenuddannelse (FVU), almen voksenuddannelse (AVU) og prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen.

VUC fik som institution sit navn i forbindelse med Lov om almen voksenuddannelse fra 1989. Før da foregik undervisningen på amtskommunale enkeltfagskurser, etableret efter Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning mv. for voksne fra 1977, som igen afløste den kommunale enkeltfagsundervisning for voksne på "forberedelseskurser" i henhold til Fritidsloven fra 1968. Med navnevalget, VUC, ønskede man at understrege, at undervisningen af voksne var frigjort fra folkeskolen og gymnasiet.

VUC har årligt mere end 32.000 årskursister (2014). Der findes ca. 120 VUC'er (2015) fordelt over hele landet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjarne Wahlgren: VUC i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181325