Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

doktor

Oprindelig forfatter Slott Seneste forfatter Redaktionen

doktor, person, der har erhvervet den højeste videnskabelige grad, doktorgraden, ved et universitet.

Doktorgraden går tilbage til de tidligste europæiske universiteter, hvor der efterhånden, lidt forskelligt fra sted til sted, opstod et system af akademiske grader, baccalaurius, magister, licentiat, med doktorgraden som den øverste.

Ordet doktor kommer af latin doctor 'lærer', afledt af docere 'lære, undervise'.

I forbindelse med erhvervelsen af doktorgraden udvikledes et kompliceret ritual. Grundtrækkene er bevaret i de regler, der i dag gælder i Danmark: En forsker, der som hovedregel skal have afsluttet en akademisk uddannelse, udarbejder en større videnskabelig afhandling eller en samling af afhandlinger, en disputats, som indleveres til bedømmelse på det berørte universitet. Universitetet nedsætter et fagkyndigt udvalg, der underkaster afhandlingen en grundig kritik og indstiller til antagelse eller forkastelse. Det er i bedømmelsesudvalgets arbejde, at den egentlige vurdering af disputatsen finder sted. Når afhandlingen er antaget, skal den offentligt forsvares, hvilket ikke bare er en tom formalitet. Til forsvaret udpeges normalt to officielle opponenter, og enhver kan melde sig som uofficiel opponent, opponent ex auditorio.

Annonce

Som hædersbevisning kan en forsker udnævnes til æresdoktor, doctor honoris causa, uden forudgående disputats og mundtligt forsvar.

Fra gammel tid er doktorgraden blevet meddelt ved et diplom, af andre værdighedstegn kan nævnes doktorhatte og doktorringe.

Den vigtigste rettighed, der er forbundet med doktorgraden, er retten til at undervise ved universitetet, jus docendi, hvilket indebærer, at der skal stilles et auditorium til rådighed for en doktor, der ønsker at afholde offentlige forelæsninger.

I daglig tale er doktor tillige betegnelse for en praktiserende læge, hvilket skyldes, at erhvervelse af den medicinske doktorgrad i ældre tid var en forudsætning for at kunne praktisere som læge.

Danske doktorgrader
dr.agro.agronomiaelandbrugs-
videnskab (1935)
dr.arch.architecturaearkitektur (2005)
dr.jur.jurisjura (1479)
dr.ling.merc.linguae
mercantilis
erhvervssprog (1977)
dr.med.medicinaelægevidenskab (1479)
dr.med.vet.medicinae
veterinariae
dyrlæge-
videnskab (1935)
dr.merc.mercaturaeerhvervsøkonomi (1965)
dr.odont.odontologiaetandlæge-
videnskab (1965)
dr.oecon.oeconomiaeøkonomi (1940)
dr.pharm.pharmaciaelægemiddellære (1943)
dr.phil.philosophiaefilosofi (1479).
Fra 1977 doktorer
inden for humaniora
og psykologi,
indtil 1977 tillige
inden for natur-
videnskaberne.
dr.polit.politicesstats-
videnskab (1902)
dr.psyk.psychologiaepsykologi,
afløser 1996 dr.phil
som betegnelse
for doktorer på
det psykologiske
fagområde.
dr.pæd.pædagogiaepædagogik (1966)
dr.rer.soc.rerum
socialium
social-
videnskab (1977)
dr.scient.scientiarumnaturvidenskab,
afløser 1977
dr.phil. som
betegnelse for
naturvidenskabelige
doktorer.
dr.scient.adm.scientiarum
administrationis
administration (1996)
dr.scient.ant.scientiarum
anthropologicarum
antropologi (1996)
dr.scient.bibl.scientiae
bibliothecariae
biblioteks- og
informations-
videnskab (2005)
dr.scient.cons.scientiae
conservandi
konserverings-
videnskab (2005)
dr.scient.pol.scientiarum
politicarum
statskundskab (1972)
dr.scient.soc.scientiarum
socialium
sociologi (1977)
dr.techn.technicestekniske
videnskaber (1916)
dr.theol.theologiaeteologi (1479)
Årstallet i parentes angiver, hvornår doktorgraden blev indført.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ejvind Slottved: doktor i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=65810