Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dansk Ungdoms Fællesråd

Oprindelig forfatter BSJo Seneste forfatter Redaktionen

Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, er service- og interesseorganisation for ca. 70 forskellige landsdækkende ungdomsorganisationer, herunder politiske, kirkelige, faglige, spejder-, elev- og uddannelsesorganisationer.

DUF's medlemsorganisationer er alle demokratisk opbyggede og har et flertal af medlemmer under 30 år. Det samlede medlemstal skønnes at være på ca. 600.000 fordelt på ca. 5.000 lokalforeninger (2010).

DUF blev grundlagt i 1940, da en kreds af ungdomsledere omkring professor Hal Koch dannede Dansk Ungdomssamvirke. Formålet var dengang som nu at oplære børn og unge til demokrati og indflydelse. I 1951 skiftede samvirket navn til Dansk Ungdoms Fællesråd. DUF har i dag et vidtforgrenet arbejdsområde såvel nationalt og internationalt.

Annonce

DUF er fælles talerør for det organiserede ungdomsarbejde i Danmark, ikke mindst i forbindelse med det lovforberedende arbejde, hvor DUF ofte bliver taget med på råd, når det gælder ungdoms- og fritidspolitiske spørgsmål.

DUF arbejder for at udvikle og forbedre rammerne for det frivillige foreningsliv og for at sætte børn og unges vilkår på den politiske dagsorden både nationalt og internationalt.

DUF administrerer fordelingen af tipsmidler til landsdækkende ungdomsorganisationer inden for det ikke-idrætslige ungdomsarbejde. Der fordeles årligt ca. 130 mio. kr. (2010).

DUF's medlemsorganisationer (2010):

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjarke Steen Johansen: Dansk Ungdoms Fællesråd i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61599