Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sydkorea - uddannelse

Oprindelig forfatter LHemm Seneste forfatter Redaktionen

Uddannelse betragtes som et væsentligt middel til øget social mobilitet, og analfabetisme omfatter da også kun 2% af den voksne befolkning (1995).

Det offentlige uddannelsessystem i Sydkorea bestod i 1990'erne af en otteårig gratis og obligatorisk grundskole for 6-14-årige; deltagelsen er her næsten 100%. Derpå følger en treårig gratis mellemskole med en treårig overbygning, der er opdelt i en akademisk og en erhvervsrettet linje.

Videregående uddannelse, der er stærkt efterspurgt, finder sted på landets 38 universiteter, hvoraf hovedparten er grundlagt efter 2. Verdenskrig. Den højere uddannelse var indtil ca. 1900 baseret på kongfuzianisme, men er siden i højere grad påvirket af kristne missionærer og af det japanske skolesystem.

Annonce

Læs mere om Sydkorea.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lis Hemmingsen: Sydkorea - uddannelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168050