• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rusland - uddannelse

Oprindelig forfatter LHemm Seneste forfatter Redaktionen

Uddannelsesforhold i Rusland er præget af landets udstrækning og stærkt sammensatte befolkning, der repræsenterer et stort antal etniske grupper.

Fra gammel tid har en centralistisk administration og en økonomisk-politisk samfundsstruktur, der indbefattede livegenskab, været ugunstige for opbygningen af en almen grundskole i Rusland; i slutningen af 1800-t. skal analfabetismen således have haft et omfang af knap 80%.

Fra Oktoberrevolutionen til Østblokkens sammenbrud omkring 1990 blev uddannelse betragtet som et vigtigt redskab i bestræbelserne på at skabe et kommunistisk samfund. Allerede den første femårsplan 1929-32 viste behov for en stramning af kravene på uddannelsesområdet. Derfor indførtes i 1930-31 centralt fastlagte læseplaner og eksaminer samt en fireårig skolepligt.

Annonce

I 1958 indførte Den Øverste Sovjet for at styrke båndene til arbejdslivet den såkaldte polytekniske skole, der tilstræbte en nærmere forbindelse mellem uddannelse og produktion: Undervisning skulle på alle niveauer være praksisorienteret, og den obligatoriske skolegang efterfølges af en op til fireårig erhvervsuddannelse. Talentpleje fandt sted i specialskoler for sprog, kunst og idræt.

Siden 1992 er der bl.a. med baggrund i ønsket om en videreførelse af den polytekniske tradition sket en styrkelse af undervisningen i miljøforhold, demokrati og menneskerettigheder. Enhed mht. kultur og uddannelse prioriteres højt, samtidig med at der organisatorisk er sket en decentralisering af beslutningsniveauer og en demokratisering af ledelsesforhold. Der oprettes desuden i stigende grad private skoler.

Det russiske uddannelsessystem i 2010'erne omfatter en enhedsskole for 6-15-årige med et fireårigt grundskoleniveau og et femårigt fortsætterniveau, der afsluttes med eksamen. Indhold og mål i undervisningen besluttes decentralt i de russiske delstater på baggrund af nationale standarder. Efter den 9-årige obligatoriske skolegang kan man fortsætte på en erhvervsuddannelse eller en toårig ungdomsuddannelse, der fra 1992 har omfattet gymnasium, hvor der overvejende undervises i humanistiske fag, og lyceum, som er orienteret mod videreuddannelse.

Videregående uddannelse finder sted på landets universiteter og andre læreanstalter, hvoraf langt de fleste er grundlagt siden 1930; ældst er Videnskabsakademiet i Sankt Petersborg (grdl. 1725) og universitetet i Moskva (grdl. 1755). I 2012 var der 653 statslige og 462 ikkestatslige videregående uddannelsesinstitutioner i Rusland.

Læs mere om Rusland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lis Hemmingsen: Rusland - uddannelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153466



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Rusland - uddannelseMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik