Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Guinea-Bissau - uddannelse

Oprindelig forfatter LHemm Seneste forfatter Redaktionen

Skolesystemet omfatter en seksårig offentlig grundskole og en treårig mellemskole, der er obligatorisk og gratis. Overbygningsuddannelsen, som består af et toårigt modul, omfatter foruden uddannelser inden for handel og teknik også uddannelser, der retter sig mod sport, jura, landbrug, medicin og undervisning. Det vigtigste undervisningssprog er portugisisk. Guinea-Bissau fik i 2003 sit første universitet og har i dag et statsligt og et privat universitet samt to filialer af portugisiske universiteter. Siden landets selvstændighed 1974 er analfabetismen reduceret, men skønnes stadig at omfatte ca. 48% af den voksne befolkning over 15 år (2012).

Læs mere om Guinea-Bissau.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lis Hemmingsen: Guinea-Bissau - uddannelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86983