• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Metropolitanskolen

Oprindelig forfatter Haue Seneste forfatter Redaktionen

Metropolitanskolen, grundlagt i 1209 af biskop Peder Sunesøn som domskole til Vor Frue Kirke; først i 1817 fik skolen officielt navnet Metropolitanskolen.

Indtil 1918 var skolen det eneste offentlige gymnasium i København og tjente undertiden som forsøgsskole, især før den store latinskolereform 1805-09; se latinskole. 1816-1938 havde skolen til huse i bygninger opført 1810-16 af C.F. Hansen ved Frue Plads. Derefter flyttede den ind i det nedlagte Femmers Kvindeseminariums bygning på Nørrebro.

I 2010 blev Metropolitanskolen lagt sammen med Østre Borgerdyd (se Borgerdydskolerne) og bærer nu navnet Gefion Gymnasium.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Harry Haue: Metropolitanskolen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=124916