Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skole

Oprindelig forfatter HHenr Seneste forfatter Redaktionen

Skole. Del af gravmæle fundet ved Neumagen an der Mosel nær den romerske koloni Augusta Treverorum (nuv. Trier). Formentlig har forældrene ønsket at sætte et minde over et barn i skolealderen. Relieffet viser hjemmeundervisning; to elever er beskæftiget med læsning af skriftruller, mens den tredje, der har højre hånd løftet til den romerske hilsen Salve, i den venstre bærer et sammenklappeligt sæt skrivetavler. Rheinisches Landesmuseum i Trier.

Skole. Del af gravmæle fundet ved Neumagen an der Mosel nær den romerske koloni Augusta Treverorum (nuv. Trier). Formentlig har forældrene ønsket at sætte et minde over et barn i skolealderen. Relieffet viser hjemmeundervisning; to elever er beskæftiget med læsning af skriftruller, mens den tredje, der har højre hånd løftet til den romerske hilsen Salve, i den venstre bærer et sammenklappeligt sæt skrivetavler. Rheinisches Landesmuseum i Trier.

skole, institution, der danner ramme om formidling af kundskaber og færdigheder fra lærer til elev.

I videre betydning bruges benævnelsen om forskellige retninger inden for bl.a. filosofi, billedkunst og musik.

Selvom begrebet skole principielt omfatter ethvert organ, der varetager uddannelse, anvendes betegnelsen oftest alene om den grundlæggende del af skolen til forskel fra ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Annonce

Ordet skole kommer af græsk schole 'fri tid, skolevirksomhed'.

I sin oprindelige betydning går begrebet skole helt tilbage til oldtidens Grækenland, hvor frie mænd kunne mødes på torvet i samtale om det fælles bedste. Slaver og kvinder, der var bundet af arbejdets krav og interesser, deltog ikke i sådanne drøftelser. Ifølge Aristoteles var forudsætningen for at opnå indsigt i det almene vel netop denne uafhængighed af særinteresser.

Skolens virksomhed har i undervisningssammenhæng altid været forberedelse til at bestride nødvendige samfundsopgaver. Når kirken, staten eller erhvervslivet har haft behov for særlige kvalifikationer, er krav herom altid rettet til skolen, der som konsekvens har været genstand for stadige bestræbelser på ideologisk tilpasning til den herskende magts interesser.

Også den danske folkeskoles opgave er grundlæggende samfundsbestemt, således som det ses af de mange modsatrettede forventninger, der rettes til skolen.

Ud fra et liberalistisk synspunkt har den offentlige skole først og fremmest til opgave at bidrage til den enkeltes muligheder for at deltage i konkurrencen om uddannelse og arbejde på baggrund af sociale og kulturelle forudsætninger.

Opfattelsen har været, at standscirkulation eller social mobilitet, som har været central i 1900-t.s skoledebat, har bidraget til samfundets udvikling.

Ud fra et demokratisk synspunkt må det fastholdes, at skolens opgave er almendannelse; skolen skal give almindelig og alsidig oplysning, således at eleverne dannes til ansvarlige mennesker, der kan og vil påtage sig et medansvar for samfundets kulturelle og politiske opgaver.

Skolestruktur

Uddannelsessystemet opdeles internationalt i primære, sekundære og tertiære uddannelser ... Læs mere om skolestruktur.

Skolelovgivning

Særlige love for skoleområdet hører de sidste 2-3 århundreder til. Før da indgik bestemmelser om undervisning normalt i andre lovkomplekser, fx i Reformationens danske kulturprojekt Kirkeordinansen (1537 på latin, 1539 på dansk), i Danske Lov (1683) og i Fattigloven (1708) ... Læs mere om skolelovgivning.

Skolestyrelse

Skolestyrelse udøves af myndigheder med beslutningskompetence inden for forvaltning af uddannelsesforhold. Historisk set har seks interessenter sat deres præg på styrelsen af såvel folkeskolen som gymnasiet og dets forgænger, latinskolen: stat, kirke, lokalsamfund, dvs. kommune eller amt, lærere, forældre og elever; dertil kommer skolelederne ... Læs mere om skolestyrelse.

Tilsyn

Tilsynsbegrebet dækker på skoleområdet som i andre sektorer kontrol med legalitet, rationalitet og rimelighed i forvaltningen ... Læs mere om tilsyn.

Skolefag

Fagene i skolen er et afgrænset lærestof, der er tilrettelagt specielt med henblik på undervisning, uanset om det drejer sig om oprindelige videnskabsfag eller håndværksfag. Fagene i en skoleform benævnes samlet en fagplan ... Læs mere om skolefag.

Skolebøger

Der er en flere hundrede år gammel tradition for, at skolefag formidles gennem skolebøger. De stilles i Danmark gratis til rådighed for alle elever, i folkeskolen fra 1937 og i gymnasiet fra 1954. Valget af skolebøger foretages lokalt af lærere, i folkeskolen principielt med skolebestyrelsens godkendelse ... Læs mere om skolebøger.

Forældreindflydelse

I et demokratisk samfund er det vigtigt, at forældrene har mulighed for indflydelse på deres barns skolegang, både formelt gennem valgte organer og mere uformelt i form af kontakt med barnets lærere. Alle skolens parter tillægger derfor forældreindflydelse væsentlig betydning for den enkelte elevs udbytte af især den grundlæggende skolegang ... Læs mere om forældreindflydelse.

Skoleledelse

En anden faktor af stor betydning for skolens virksomhed er skoleledelsens funktion, som ved enhver selvstændig folkeskole varetages af en skoleleder eller skoleinspektør samt af hans eller hendes stedfortræder, der kan være viceskoleinspektør eller afdelingsleder. På andre uddannelsesniveauer benævnes lederen oftest rektor ... Læs mere om skoleledelse.

Skoleforsøg

Større, samlede bestræbelser på en skole eller i et skolevæsen for at gennemføre principielle og systematiske ændringer af undervisningen eller af dens organisation betegnes skoleforsøg. Udtrykket bruges især om de udviklingsbestræbelser, der fandt sted fra 1920'erne til begyndelsen af 1970'erne. Derefter er betegnelsen blevet erstattet af begreberne pædagogisk udviklingsarbejde og skoleudvikling. ... Læs mere om skoleforsøg.

Skolebyggeri

Indtil Reformationen foregik undervisning i Danmark i kirkens bygninger. Blandt de selvstændige skolebygninger var senere Frederik 4.s rytterskoler, opført 1722-27 ... Læs mere om skolebyggeri.

Koranskoler

Som i Europa var undervisning i den islamiske verden traditionelt højt anset og knyttet til religiøs lærdom. Barnets første skolegang fandt sted i koranskolen (arab. kuttab) og samlede sig om undervisning i at skrive og læse samt at lære Koranen eller dele af den udenad ... Læs mere om koranskoler.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Holger Henriksen: skole i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160225