Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

nationale test

Oprindelig forfatter SH-L Seneste forfatter Redaktionen

Nationale test. Obligatoriske test i folkeskolen. Testene blev prøvekørt en enkelt gang i 2007 og efter en periode med videreudvikling fuldt implementeret fra foråret 2010.

Nationale test. Obligatoriske test i folkeskolen. Testene blev prøvekørt en enkelt gang i 2007 og efter en periode med videreudvikling fuldt implementeret fra foråret 2010.

nationale test, it-baserede adaptive test, der fra 2010 afholdes i folkeskolen en gang årligt.

Der er tale om i alt 12 test. De ti af dem er en obligatorisk del af evalueringen i folkeskolen (jf. Folkeskolelovens §13) og består af test i dansk læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin, i matematik på 3. og 6. klassetrin, i engelsk på 7. klassetrin og i geografi, biologi og fysik/kemi på 8. klassetrin. De to sidste er test i dansk som andetsprog, og det er frivilligt, om disse anvendes. Hver af de 12 test kan anvendes tre gange pr. elev både i folkeskoler og i frie grundskoler. Den frivillige anvendelse kan ske af elever på det klassetrin testen er designet til, samt på klassetrinnet over og under.

Principperne

Hver af de nationale test består af tre profilområder. Et profilområde er en velafgrænset del af det fag/emne, der testes. Eksempelvis er profilområderne i læsning Sprogforståelse, Afkodning og Tekstforståelse, i matematik er de Tal og algebra, Geometri og Matematik i anvendelse. Ved en national test gennemføres i praksis tre forskellige test - en i hvert profilområde. Testen resulterer i tre forskellige resultater, der samlet udgør elevens faglige profil (deraf navnet profilområde) inden for den del af faget, som den nationale test afprøver.

Annonce

Testene afprøver generelle kundskaber og færdigheder inden for fagene, og selvom opgaverne er inspireret af undervisningsmålene, er der ikke nogen direkte forbindelse mellem Folkeskolelovens bindende Fælles Mål for undervisningen og de nationale test. De nationale test er altså ikke nogen test af skolens eller læreren undervisning - de udgør alene en faglig måling af elevens niveau inden for det testede.

Raschanalyse og sværhed

Hver test består af et antal items (opgaver), der hver især kan indeholde et eller flere spørgsmål. Alle items opbevares i en database, en såkaldt opgavebank. For at kunne bruges i de nationale test, skal et item opfylde en række kriterier. Det afgøres ved en såkaldt Raschanalyse, der i hovedsagen er en statistisk kvalitetkontrol. Til brug for denne analyse er hvert item blevet afprøvet på 500-700 elever. Ved Raschanalysen estimeres opgavernes sværhed. Kun de items, der passer til Raschmodellen, kan der beregnes en generel sværhed for.

Raschmodellen er en sandsynlighedsmodel. Et særligt kendetegn ved den er sammenhængen mellem elevernes dygtighed og opgavernes sværhed, som beregnes på samme skala. Sværheden af et item defineres som lig med dygtigheden af den elev, der har præcist 50 procent sandsynlighed for at svare korrekt.

Testenes forløb

For hver elev udvælges items individuelt fra opgavebanken. Der startes med en middelsvær opgave. Hvilket item, der derefter udtrækkes, bestemmes af elevens svar på de foregående items efter et adaptivt princip.

At de nationale test er adaptive betyder, at testens sværhed løbende tilpasser (adapterer) sig elevens faglige niveau beregnet ud fra elevens besvarelser. Svarer eleven korrekt, bliver næste item sværere, svarer eleven forkert, bliver det lettere. Det betyder, at alle elever - uanset hvor dygtige de er - bliver udfordret til grænsen af deres formåen. Princippet om adaptivitet i testning lægger sig op af Flow-teorien, som den ungarskfødte, amerikanske psykolog Mihaly Csikszentmihalyi (f. 1934) præsenterede i sit hovedværk fra 1990 om optimaloplevelsens psykologi.

Resultater

Testene er selvscorende og rettes altså ikke af læreren. Testresultaterne kan hentes af læreren på ministeriets hjemmeside. Resultaterne til læreren kommer i tre niveauer: Klasseniveau (gennemsnit og fordeling), elevniveau og opgaveniveau. Læreren har adgang til alle oplysninger om elevens besvarelse, herunder altså også de besvarede opgaver. Skolelederen har adgang til resultater på skole-, klasse- og elevniveau. Kommunen har adgang til resultater på kommune- og skoleniveau. Elevens forældre får elevresultater omformet til tekst.

Både opgaver og testresultater er gjort fortrolige ved lov. Baggrunden er, at testene først og fremmest er et pædagogisk værktøj, og at offentliggørelse af resultaterne ville begrænse testenes primære formål.

Det er dog besluttet at offentliggøre landsresultater i form af en såkaldt national præstationsprofil, som viser, hvordan eleverne klarer sig på landsplan i de forskellige test i forhold til de foregående år.

Testene blev evalueret i 2013 efter at have været i drift i tre år, og en forsigtig konklusion var, at de havde haft en positiv effekt på elevernes faglige niveau.

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen

Referér til denne tekst ved at skrive:
Signe Holm-Larsen: nationale test i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=130186