Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

karakterer

Oprindelig forfatter PSkov Seneste forfatter Redaktionen

Karakterer. Karaktersammentællings-apparat fremstillet i hånden af kommunelærer Rasmus Bornæs, Aalborg, blev leveret til Mosegårdsskolen i Gentofte i 1965 og ved skolens nedlæggelse overgivet til Dansk Skolemuseum.

Karakterer. Karaktersammentællings-apparat fremstillet i hånden af kommunelærer Rasmus Bornæs, Aalborg, blev leveret til Mosegårdsskolen i Gentofte i 1965 og ved skolens nedlæggelse overgivet til Dansk Skolemuseum.

karakterer, udtryk for bedømmelse i tal eller med andre symboler af en elevs eller studerendes standpunkt eller præstation.

Formålet med karaktergivning er på en systematisk måde at formidle et udtryk for en elevs standpunkt eller præstation til eleven selv, til forældre og til andre, fx i forbindelse med ansøgning om job eller optagelse på en uddannelse. Den enkleste karakterskala består af to trin: "bestået" og "ikke bestået".

Målrelateret eller normrelateret

Karakterer kan gives målrelateret eller normrelateret. Ved målrelateret karaktergivning fastsættes karaktererne ud fra de krav, der er opstillet for en given prøve. Ved normrelateret karaktergivning fordeler karaktererne for alle elever ved samme prøve sig på en bestemt måde, ofte i form af en normalfordeling, hvor flest elever får middelkarakter og færrest top- og bundkarakter. I praksis er det sjældent muligt at gennemføre en rent målrelateret eller en rent normrelateret karaktergivning.

Annonce

Validitet og reliabilitet ved prøver og eksaminer

I forbindelse med prøver og eksaminer spiller prøvernes validitet og reliabilitet en væsentlig rolle. Validiteten siger noget om, hvor sikkert prøverne måler det, man har til hensigt at måle. Reliabiliteten angiver, hvor stabile målingerne er, dvs. i hvor høj grad resultaterne er påvirket af tilfældige forhold som fx tidspunkt på dagen eller nervøsitet hos den, der prøves. Reliabilitet er også et mål for prøvers ensartethed, dvs. i hvilken udstrækning de enkelte opgaver i prøven belyser det samme område. Der er mange forskellige slags validitet og reliabilitet.

Karaktergivning er jævnlig genstand for kritik, idet skøn kan føre til usikkerhed i bedømmelsen. Det hævdes desuden af og til, at en karakter som udtryk er så komprimeret, at det er svært for udenforstående at tolke, hvad den dækker over. Karaktergivning er således et tilbagevendende kontroversielt emne i uddannelsespolitik. Se også eksamen, evaluering og prøver.

13-skalaen

Indtil 2006 gjaldt 13-skalaen som officiel karakterskala i Danmark; den var indført i 1963 i folkeskolen og gymnasieskolen og i 1971 ved de videregående uddannelser. 13-skalaen, der bestod af ti trin med forskellige intervaller, var opdelt i tre grupper: "udmærket" (13, 11 og 10), "middel" (9, 8 og 7) og "usikker" (6, 5, 03, 00).

Præstationen eller standpunktet skulle først placeres inden for en af de nævnte grupper. Derefter blev der taget stilling til, hvilken karakter inden for gruppen der skulle gives. Karaktererne 00 og 13 var såkaldte undtagelseskarakterer: 00 blev givet, når eleven viste fuldstændig mangel på forståelse af stoffet, mens 13 blev givet for den helt suveræne præstation.

I uddannelser ud over grundskolen og 10. klasse dækkede karakteren 6 "den netop acceptable præstation", beståelsesgrænsen, hvor en sådan fandtes, og skalaen opdeltes der i fire grupper, idet karakteren 6 udgjorde en gruppe for sig og udskiltes fra gruppen "usikker".

I skolen havde 13-skalaen i 1963 afløst H.C. Ørsteds karakterskala, der havde været i brug siden midten af 1800-t. Med henblik på beregning af gennemsnit var der til denne skalas enkelte karakterer knyttet talværdier.

Ørsteds karakterskala blev især kritiseret for, at meget lave karakterer vejede uforholdsmæssigt tungt ved gennemsnitsberegning, fordi afstanden mellem karaktererne steg voldsomt, når man bevægede sig nedad i skalaen. Desuden var betegnelsen for nogle af karaktererne misvisende. Karakteren "godt" var fx udtryk for en temmelig dårlig præstation.

7-trinsskalaen

Siden 2006 har 7-trinsskalaen - også kaldet 12-skalaen - været officiel karakterskala i Danmark. Den består af fem karakterer for beståede præstationer (12, 10, 7, 4 og 02) samt to karakterer for ikke-beståede præstationer (00 og -3). Karaktererne skal gives ud fra en målrelateret bedømmelse og vise, i hvilken grad eleven eller den studerende har opfyldt målene for det pågældende fag eller undervisningsforløb.

I modsætning til 13-skalaen findes der ingen undtagelseskarakter for den usædvanligt sikre og selvstændige præstation; 12 skal gives for den fremragende præstation, som demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller ganske få, uvæsentlige mangler. Skalaen har bl.a. til formål at lette sammenligneligheden med udenlandsk karaktergivning, så danske karakterer og eksamensresultater kan benyttes internationalt.

Derfor er de enkelte karakterer direkte sammenlignelige med ECTS-skalaen, som er en oversættelsesskala mellem de europæiske landes nationale karakterskalaer. Talkarakterer efter 7-trinsskalaen efterfølges på eksamens- og afgangsbeviser af ECTS-skalaens bogstavbetegnelse.

Modtagelsen af den nye skala har ikke været ubetinget positiv, især fordi den genindfører begrebet negative karakterer, som tillægges demotiverende virkning og af denne grund blev afskaffet i 1963 med 13-skalaens indførelse. Samtidig anføres det, at færre karakterer i skalaens middelområde gør det vanskeligere at nuancere elevernes præstationer og dermed belønne mindre fremskridt.

Karakterskalaer i skolen (indtil 1919)
1775-skalaug-skalaØrstedske skala1906-skala
1700-t.1809185019061911
over middellaudabilisug, udmærket godtug886, meget god
6
middelhaud illaudabilismg, meget godtmg755, god
non contemnendusg, godtg544, jævn
under middelrejectustg, temmelig godttg133, ringe
mdl, mådeligtmdl-722, meget ringe
slet, uantageligtslet1-2300, uantagelig
1Gives, dersom et flertal af bedømmere er enige om, at eksaminanden overhovedet ikke har lagt kundskaber i det pågældende fag for dagen.
Karakterskalaer i skolen (efter 1919)
Ørstedske skala13-skalaen7-trinsskalaenECTS
1919194319632006
over middelug81513: den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation12: den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige manglerA
ug-7 2/314 2/311: den udmærkede og selvstændige præstation
10: den udmærkede, men noget rutineprægede præstation10: den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige manglerB
middelmg+7 1/314 1/39: den gode præstation, der ligger lidt over middel7: den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del manglerC
mg7148: den middelgode præstation
mg-6 1/313 1/37: den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel4: den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige manglerD
g+5 2/312 2/3
g351263: den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation202: den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimale acceptable grad af opfyldelse af fagets målE
under middelg-3 2/310 2/3
tg+2 1/39 1/3
tg185: den usikre og ikke tilfredsstillende præstation00: den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets målFx
tg--1 2/35 1/3
mdl+-4 1/32 2/3
mdl-7003: den meget usikre, meget mangefulde og utilfredsstillende præstation
mdl--12 1/3
slet+-17 2/3-16
slet1-2300: den helt uantagelige præstation-3: den helt uacceptable præstationF

1Gives, dersom et flertal af bedømmere er enige om, at eksaminanden overhovedet ikke har lagt kundskaber i det pågældende fag for dagen.

2Denne betegnelse for karakteren 6 gælder alene grundskolen og 10. klasse. For andre uddannelser er formuleringen "for den netop acceptable præstation" og angiver hermed beståelsesgrænsen, hvor en sådan findes.

3Karakteren g og 6 var og er i visse fag og uddannelser laveste karakter for at bestå.

1775-skalaen

Forordning af 11. maj 1775 om universitetseksaminer, herunder examen artium, dvs. studentereksamen, kendte kun tre karaktertrin ved en bestået eksamen: laudabilis, haud illaudabilis og non contemnendus. Opnåede man ikke disse karakterer, var man rejectus 'dumpet', egl. 'forkastet'. Betegnelserne havde været anvendt tidligere i 1700-t. ved nogle universitetseksaminer, ofte med svækkende eller forstærkende tilføjelser, fx egregie 'udmærket', præceteris 'udmærket', mediocriter 'middelmådigt', bene 'godt' eller vix 'næppe'.

Ug-skalaen

Indført ved forordning om de lærde skoler i Danmark og Norge 7. nov. 1809. Skalaens trin svarer kun delvis til de tidligere latinske betegnelser.

Ørstedske skala

Foreslået af naturvidenskabsmanden H.C. Ørsted i Maanedsskrift for Litteratur 1833. Den blev ført ud i livet gennem bekendtgørelser 13. maj 1850 og 9. august 1871 og benyttet ved udregning af hovedkarakteren. Principielt skulle der to gode karakterer til at hæve en dårlig karakter op på et mellemliggende niveau. Fra 1871 kunne mellemkarakterer angives ved hjælp af plus og minus. Ved udregning af eksamens- og årskarakterer i de enkelte fag anvendtes en skala med lige store intervaller fra 6 (ug) til 1 (slet).

Skalaen blev genindført 23. juni 1919 og fastholdt i anordning af 10. marts 1938. Da der ikke kunne opnås enighed i karakterudvalget af nov. 1941 om ækvidistante intervaller ved udregning af elevens eksamensgennemsnit, gennemførtes som kompromis ved anordning af 6. feb. 1943 en forhøjelse af talværdierne med 7, således at kun karakteren "slet" havde negativ værdi.

1906-skalaen

Efter skolereformen i 1903 gennemførtes en 8-skala ved anordning af 3. august 1906; der indførtes tillige årskarakterer. Normalkarakterer var 2, 4 og 6, mens 0 og 8 var undtagelseskarakterer, som kun blev anvendt, når censor og eksaminator var enige. Karaktererne 3 og 5 kunne ved eksamen alene fremkomme som gennemsnit mellem censor og eksaminators bedømmelser. Skalaen ændredes ved anordning af 28. nov. 1911, hvor karakteren 8 blev fjernet.

13-skalaen

Indført ved bekendtgørelse af 4. feb. 1963 i folkeskolen og gynasieskolen; fra 1969 i brug ved læreruddannelsen, fra 1971 tillige ved de videregående uddannelser.

7-trinsskalaen

Indført for de gymnasiale uddannelser den 1. august 2006; trådte i kraft på de øvrige uddannelsesområder henholdsvis 1. august og 1. september 2007.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Skov: karakterer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104115