Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

undervisning

Oprindelig forfatter TW-J Seneste forfatter Redaktionen

Undervisning. I Danmark som i andre vesteuropæiske lande blev undervisningen i 1990'erne afgørende ændret både mht. indhold, arbejdsformer og materialer, idet informationsteknologien blev en integreret del af undervisningen i alle fag og ikke som før Folkeskoleloven fra 1993 blot valgfag. Som konsekvens heraf blev pc'erne flyttet ud af computerrummet, fx som her på Karlslunde Skole, hvor de blev frit tilgængelige for eleverne også uden for timerne. Foto fra 2001.

Undervisning. I Danmark som i andre vesteuropæiske lande blev undervisningen i 1990'erne afgørende ændret både mht. indhold, arbejdsformer og materialer, idet informationsteknologien blev en integreret del af undervisningen i alle fag og ikke som før Folkeskoleloven fra 1993 blot valgfag. Som konsekvens heraf blev pc'erne flyttet ud af computerrummet, fx som her på Karlslunde Skole, hvor de blev frit tilgængelige for eleverne også uden for timerne. Foto fra 2001.

undervisning, handlinger, der har til formål at fremme tilegnelse af viden, kunnen, indsigt og forståelse.

Undervisning adskiller sig fra opdragelse ved i højere grad at betone videns- end holdningsspørgsmål.

Det kan dog være vanskeligt at drage grænsen mellem de to begreber, idet opdragelse altid indeholder elementer af undervisning, ligesom enhver form for undervisning har opdragende konsekvenser.

Annonce

Intentionens betydning

Der er som regel enighed om, at der er tale om undervisning, når der foreligger en intention om at fremme læring; det forudsættes samtidig, at denne bestræbelse har en planlagt form.

Det er dog omdiskuteret, hvor kraftigt intentionen skal være udtrykt, ikke mindst når undervisningen antager karakter af leg. Et generelt kriterium for undervisning er derfor, at der er tale om systematiske aktiviteter frem for tilfældighed.

Fænomener som suggestion og indoktrinering bygger ligeledes på en bevidst intention; i forhold til disse begreber afgrænses undervisning bl.a. ved, at den realiseres igennem en rationel dialog baseret på den lærendes intellekt.

Ordet undervisning er afledt af middelnedertysk unterwisen, af unter 'imellem, indbyrdes' og wisen 'vise til rette'.

Dette medfører, at undervisningens indhold ikke alene skal fremme en læring inden for et givet stofområde, men gøre det på en sådan måde, at den lærende tillige er i stand til at begrunde det lærte og handle derudfra.

På metodesiden indebærer begrundelseskravet, at de valgte metoder respekterer den lærendes dømmekraft og personlige integritet.

Resultatorientering

Den hensigts- eller opgaveorienterede forståelse af begrebet undervisning forudsætter valg af det indhold og de metoder, der har de bedste muligheder for at resultere i læring.

Dog har netop det forhold, at lærerens bestræbelser på trods af gode hensigter ikke altid lykkes, givet anledning til en anden forståelse af begrebet undervisning, hvor hovedvægten lægges på læringsresultatet, således at der først foreligger undervisning, når læring er konstaterbar.

Skarpest er tankegangen udtrykt af den amerikanske pædagog John Dewey med bemærkningen om, at lige så lidt som en sælger kan sælge noget, uden at der er en køber, lige så lidt kan en lærer siges at undervise, uden at eleven lærer.

Den stærke fremhævelse af læringsresultatet medførte fra 1900-t.s begyndelse et reformpædagogisk krav om at omlægge den traditionelle undervisning i en mere erfaringsbaseret retning, som den fx kommer til udtryk gennem projektarbejdsformen.

Den reformpædagogiske tænkning er blevet kritiseret for at reducere læreren til planlægger og resurseperson og underbetone formidlerfunktionen på områder, hvor underviserens sagkyndighed og engagement er afgørende for elevernes personlighedsudvikling. Alligevel var den ved begyndelsen af 2000-t. i praksis bredt accepteret og integreret i undervisningens tilrettelæggelse.

Formel og informel undervisning

Undervisning har fundet sted i alle kulturer til alle tider. Den viderebringelse af erfaringer, viden og færdigheder, der gennem undervisning overføres fra det ene slægtled til det næste, er en nødvendighed for kulturernes fortsatte beståen, uanset om undervisningen foregår i eller uden for institutioner som skoler og højere læreanstalter.

Den institutionaliserede undervisning indgår i en vekselvirkning med den informelle, og også i dag vil mange mennesker understrege betydningen af den oplæring, de har fået uden for institutionernes formelle undervisning.

På en lang række områder inden for bl.a. håndværks-, sports- og musikudøvelse samt sprogtilegnelse er hjemmets påvirkning stadig af afgørende betydning for den enkeltes læring.

Nutidens teknologistøttede undervisning har gennem fjernundervisning gjort det muligt at ophæve begrænsninger i tid og rum.

Det er dog stadig uafklaret, om denne nyere blandingsform af formel og informel undervisning kan erstatte traditionelle undervisningsformer, eller om den vil indgå som et supplement til de kendte undervisningsformer.

Organisering i fag

Undervisning har siden antikken været organiseret i fag, som anskuer omverdenen ud fra forskellige betragtningsmåder. De videnskabelige studier på universitetsplan afspejles i vidt omfang som fag i såvel grundskole som ungdomsuddannelser.

Fagenes indholdsbeskrivelser udmøntes bl.a. i studieordninger og læseplaner. Disse har gennem tiden været ledsaget af beskrivelser af centrale kundskabs- og færdighedsområder, såkaldte CKF-områder, af bindende trin- og slutmål og af fælles læringsmål.

Det er omdiskuteret, på hvilken måde undervisningens tilrettelæggelse bedst tilgodeser kravet om, at den lærende gennem undervisningen opnår ikke alene fagafgrænset viden, men en sammenhængsforståelse, der er baseret på interaktion mellem de enkelte fags vidensområder. Se også dannelse og pædagogik.

Undervisningsmetoder

Når undervisningens mål skal nås, stilles der særlige krav til dens tilrettelæggelse, ikke mindst mht. lærerens fremgangsmåder og materialer. Der kan bl.a. skelnes mellem følgende metoder:

Helhedsmetoder, der er udviklet på baggrund af Jean-Jacques Rousseaus teorier, betoner som gennemgående træk det analytiske princip, dvs. princippet om, at eleven bør præsenteres for en relativt kompleks situation, fx et problem, en filmoplevelse, en ekskursion eller et naturindtryk, som eleven derefter må analysere og fortolke.

Elementmetoder, som har hentet inspiration hos bl.a. Johann Heinrich Pestalozzi, hviler på det syntetiske princip. Ifølge sådanne metoder bliver eleven først præsenteret for en sags delelementer, og derefter opbygges en større helhed, jf. nogle af læseundervisningens fremgangsmåder, fx lydmetoden og stavemetoden, eller den form for svømmeundervisning, hvor der først indøves benbevægelser, så armbevægelser etc.

Projektmetoder har som fælles særkende, at de er rettet mod løsningen af en opgave og udarbejdelsen af et produkt, fx en rapport, en planche, en maskinmodel eller en videofilm. Projektundervisning, der er af nyere, reformpædagogisk oprindelse, indeholder ofte et betydeligt element af problemorientering, hvor der lægges vægt på udvikling af elevens analytiske færdigheder, samarbejdsevne og planlægning af egen arbejdssituation.

Fagspecifikke metoder, der som regel er bundet til bestemte fag eller grupper af fag, kan fx være eksperimentelle naturvidenskabelige metoder, hvor eleven drager konklusioner ud fra egne iagttagelser, kildekritiske metoder som i historie, hvor der lægges vægt på opøvelse af elevens selvstændige vurderingsevne, eller den såkaldt direkte metode i fremmedsprogsundervisningen, hvor fx udtale og intonation søges tilegnet gennem imitation.

Ingen af de omtalte metoder kan dog beskrives som den endelige eller eneste brugbare. Valg af metode afhænger af mange faktorer. Derfor er det nødvendigt, at læreren har et indgående kendskab dels til sine elevers forudsætninger, dels til en vifte af almenpædagogiske og faglige metoder.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thyge Winther-Jensen: undervisning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176910