• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Esbjerg Højskole

Oprindelig forfatter Dam Seneste forfatter Redaktionen

Esbjerg Højskole, oprettet 1910 som Arbejderhøjskolen i Esbjerg; højskolen lukkede 2012. Skolen fik i hhv. 1980'erne og 2000'erne navnene Esbjerg Mediehøjskole og Innovationshøjskolen i Esbjerg. Navneskiftene illustrerer en søgen efter en ny identitet - væk fra arbejderbevægelsen. 2007 stoppede LO sit engagement i skolen.

Esbjerg Højskole blev oprettet som landets første arbejderhøjskole af en kreds, der i lige grad var påvirket af grundtvigsk folkelighed og socialistiske tanker. En række af skolens forstandere, Julius Bomholt, Poul Hansen, Ivar Nørgaard mfl., gjorde senere politisk karriere; det samme gjaldt mange af skolens elever og lærere. Som andre arbejderhøjskoler gik skolen efter 2. Verdenskrig i stigende grad over til at lægge vægt på kurser for arbejderbevægelsens tillidsmænd.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Dam: Esbjerg Højskole i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72143



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Esbjerg Højskole Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik