Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

oplysningsforbund

Oprindelig forfatter Haue Seneste forfatter Redaktionen

oplysningsforbund, organisationer, der varetager koordinering og administration af frivilligt folkeoplysningsarbejde. Det første oplysningsforbund, AOF, blev dannet af arbejderbevægelsen i 1924. I 1941 fulgte dannelsen af Dansk Folkeoplysnings Samråd, DFS, og i de første efterkrigsår oprettede både Venstre, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre egne oplysningsforbund, hhv. LOF, FOF og FO. Socialistisk Folkeoplysningsforbund, SFOF, der blev oprettet i 1972, formåede ikke som de øvrige forbund at blive landsdækkende. Derimod viste der sig at være gode vækstmuligheder for DOF, som er et upolitisk oplysningsforbund, oprettet i 1973.

Partierne og oplysningsforbundene er organisatorisk adskilt, og et tidligere nært samarbejde er efterhånden mindsket. Se også fritidsundervisning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Harry Haue: oplysningsforbund i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135835