Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

friskoletraditionen

Oprindelig forfatter ThBal Seneste forfatter Redaktionen

Friskoletraditionen. Med Christen Kolds friskole i Dalby ved Kerteminde, grundlagt 1852, blev spiren lagt til en tradition, som har sat sig dybe spor i dansk skolelovgivning og gennem årene skabt talrige små friskoler, især på Fyn. Fotografi fra begyndelsen af 1900-t.

Friskoletraditionen. Med Christen Kolds friskole i Dalby ved Kerteminde, grundlagt 1852, blev spiren lagt til en tradition, som har sat sig dybe spor i dansk skolelovgivning og gennem årene skabt talrige små friskoler, især på Fyn. Fotografi fra begyndelsen af 1900-t.

friskoletraditionen, principper for skolevirksomhed uden for det offentlige skolesystem. Friskoletraditionen, der allerede manifesterede sig ved en lov om friskoler i 1855, har bevirket, at Danmark har en tradition for private skoler som fx friskoler og andre frie grundskoler, efterskoler og højskoler, som kun i ringe grad er underlagt regler fastsat af staten, selvom de modtager betragtelige offentlige tilskud.

Friskoleloven af 1855 byggede på tre grundpiller, som også i dag er afgørende i de frie skoleformer: forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden. Forældreretten, der kan føres tilbage til 1100-t. og oprindelig omhandlede retten til børns religiøse opdragelse, forstås i dag som forældrenes ret til inden for meget vide lovgivningsrammer at bestemme, hvordan deres barn skal opdrages og undervises. Mindretalsretten, der er en del af den demokratiforståelse, som blev herskende i Danmark ved Grundlovens vedtagelse i 1849, indebærer, at flertallet har bestemmelsesretten, men at der må tages udstrakt hensyn til mindretallene og deres mulighed for at leve i overensstemmelse med deres livssyn og samfundsopfattelse.

Annonce

Med baggrund i dette grundsyn har Danmark bl.a. besluttet undervisningspligt og ikke skolepligt. Skolefriheden i de godkendte frie og private skoler er derfor omfattende og kan samles i fem frihedsprincipper:

Idémæssig frihed: frit at kunne vælge en bestemt religiøs, filosofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke samt at kunne modarbejde andre opfattelser.

Pædagogisk frihed: frit at kunne vælge undervisningens indhold og metode; for frie grundskolers vedkommende uafhængigt af fx bestemmelserne om folkeskolens formål og indhold.

Økonomisk frihed: frit inden for meget vide rammer at afgøre, hvordan skolens midler, herunder de offentlige tilskud, skal anvendes i skolevirksomheden.

Ansættelsesfrihed: frit at kunne ansætte lærere uden hensyn til deres uddannelse og med mulighed for at ansætte og afskedige lærere med udgangspunkt i deres religiøse, politiske eller pædagogiske overbevisning.

Elevfrihed: frit at kunne bestemme elevgruppens sammensætning uden indblanding fra offentlige myndigheder.

Skolerne er underlagt et overordnet tilsyn fra Undervisningsministeriet og skal for at kunne godkendes være selvejende institutioner.

Se også efterskole, folkehøjskole, frie grundskoler og private skoler.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thorstein Balle: friskoletraditionen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80196