• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Københavns Universitet

Oprindelig forfatter Slott Seneste forfatter Redaktionen

Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads. Foto fra 2004.

Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads. Foto fra 2004.

Københavns Universitet, indviet 1.6.1479, efter at Christian 1. i 1475 havde fået tilladelse af pave Sixtus 6. til at oprette et universitet i København. Det nye universitet var en del af den universelle katolske kirke og lignede med sine fire fakulteter, teologi, jura, medicin og filosofi, de fleste andre senmiddelalderlige universiteter. Det blev organiseret efter de retningslinjer, der var udviklet ved universitetet i Paris, men med universitetet i Köln som det umiddelbare forbillede. Universitetet blev placeret i Københavns gamle rådhus på hjørnet af Nørregade og Studiestræde, hvor bispegården nu ligger.

Reformationen i 1536 fik afgørende betydning for Københavns Universitet. Universitetsfundatsen af 1537 gjorde stedet til et ideologisk kraftcenter i den nye dansk-norske lutherske statskirke og det sted, hvor kirkens præster blev uddannet. Universitetets rigelige økonomiske midler gav grundlag for et betydeligt selvstyre udøvet af Konsistorium, hvor alle de normerede professorer havde sæde under ledelse af rektor. Tilsvarende blev de enkelte fakulteter ledet af dekaner. Den faglige og økonomiske udvikling efter 1800 gjorde, at universitetet i 1836 mistede sit økonomiske selvstyre, og det stigende antal lærere gjorde det nødvendigt at indføre valg af repræsentanter til Konsistorium mv., men grundlæggende vedblev den styreform, der var grundlagt efter 1536, at være i kraft frem til 1970.

Efter Reformationen blev universitetet statens universitet med uddannelse af embedsmænd som den vigtigste opgave. Universitetet fik nu et antal faste professorater, og samtidig blev der fastsat en række bestemmelser for undervisningen. I konsekvens heraf blev der frem mod slutningen af 1700-t. udviklet et system af embedseksaminer ved siden af de traditionelle akademiske grader, baccalaureus-, licentiat-, magister- og doktorgraden.

Annonce

Constantin Hansen udførte 1844-53 sammen med Georg Hilker en freskoudsmykning af vestibulen i Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads. Mens Hilker stod for de ornamentale felter med motiver fra den danske flora og fauna, var Constantin Hansens motiver hentet fra den græske mytologi. Her ses den lænkede Prometheus, hvis lidelser lindres af Apollons lyrespil.

Constantin Hansen udførte 1844-53 sammen med Georg Hilker en freskoudsmykning af vestibulen i Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads. Mens Hilker stod for de ornamentale felter med motiver fra den danske flora og fauna, var Constantin Hansens motiver hentet fra den græske mytologi. Her ses den lænkede Prometheus, hvis lidelser lindres af Apollons lyrespil.

De tre teologiske professorer dækkede de traditionelle teologiske discipliner bibelstudier, dogmatik osv. Den enlige juridiske professor beskæftigede sig hovedsagelig med naturret, romerret og kanonisk ret, mens uddannelse i dansk ret frem til 1736 foregik uden for universitetet. De to medicinske professorer var frem til ind i 1600-t. især beskæftiget med studiet af antikkens medicinske autoriteter som Hippokrates og Galenos. Derefter introduceredes egentlig empirisk baseret medicinsk forskning, hvor ikke mindst Thomas Bartholin og Niels Stensen opnåede international berømmelse. Det Filosofiske Fakultet, der i datiden var det lavest rangerede — således fik professorerne kun ca. 2/3 af den løn, de teologiske professorer fik — fungerede som forskole til de andre fakulteter, særlig det teologiske. Fakultetets syv til ni professorer underviste i latin, græsk, hebraisk, filosofi, retorik og etik. Endvidere undervistes i matematik, ligesom astronomi spillede en rolle. Fra tid til anden blev nye discipliner, poesi, fransk sprog og litteratur, metafysik mfl., introduceret, men den eneste varige nyskabelse var professoratet i historie og geografi fra 1635.

Universitetsfundatsen af 1788 blev rammen om Københavns Universitets forvandling fra et klassisk europæisk universitet til en moderne forsknings- og undervisningsinstitution. 1800-t. blev endvidere begyndelsen til en kraftig vækstperiode. I 1788 havde universitetet ca. 20 faste lærere og omkring 1000 studenter, i 1900 var disse tal vokset til hhv. ca. 60 og 4000. 1838-42 blev der gennemført en reorganisation af de medicinske uddannelser i Danmark, og i 1848 ændredes Det Juridiske Fakultet pga. indførelse af den statsvidenskabelige embedseksamen (cand.polit.) til Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet. Samme år blev ved kongelig forordning den såkaldte magisterkonferens indført, hvortil det blev muligt at sammensætte en individuel eksamen i de discipliner, hvor der ikke var fastlagt en embedseksamen. Magisterkonferensen blev et betydningsfuldt instrument i udvidelsen af universitetets fagkreds i de humanistiske og naturvidenskabelige fag. Sidstnævnte fik først i 1883 en egentlig embedseksamen, da 1788-fundatsens latinskolelærereksamen blev afløst af skoleembedseksamen (cand.mag.).

J.D. Herholdt. Universitetsbiblioteket i Fiolstræde i København, opført i teglsten og støbejern 1857-61, er resultatet af den første arkitektkonkurrence i Danmark om et stort offentligt byggeri. Inspirationen fra middelalderens arkitektur ses bl.a. i den to etager høje bogsal med tøndehvælvet over det smalle midterrum, båret af støbejernssøjler. Bygningen fungerer i dag som Det Kgl. Biblioteks nærbibliotek for jura og samfundsvidenskab.

J.D. Herholdt. Universitetsbiblioteket i Fiolstræde i København, opført i teglsten og støbejern 1857-61, er resultatet af den første arkitektkonkurrence i Danmark om et stort offentligt byggeri. Inspirationen fra middelalderens arkitektur ses bl.a. i den to etager høje bogsal med tøndehvælvet over det smalle midterrum, båret af støbejernssøjler. Bygningen fungerer i dag som Det Kgl. Biblioteks nærbibliotek for jura og samfundsvidenskab.

Ved indgangen til 1900-t. var Københavns Universitet vel forankret i såvel den internationale videnskabelige verden som det danske samfund. Den konstante vækst, der havde præget 1800-t., fortsatte frem til ca. 1960. Herefter blev universitetet i løbet af en kort årrække underkastet en radikal fornyelsesproces, der forvandlede det fra et relativt lukket samfund, hvis studenter stort set rekrutteredes fra det samme snævre miljø, som dets kandidater derefter gled ind i, til en demokratisk masseuddannelsesinstitution. Det fremgår tydeligt af studentertallet: I 1960 var det på ca. 6000, og den del af en ungdomsårgang, der tog studentereksamen eller tilsvarende adgangseksamen til universiteterne, var på 6-7%. 30 år senere var de tilsvarende tal 30.000 og 45-50%.

Udviklingen i lærerkorpset viser et tilsvarende billede: De ca. 50 professorer i 1900 var i 1960 blevet til ca. 140, et tal, der fordobledes i løbet af de næste årtier. Efter 1960 voksede det indtil da beskedne antal af ikke-professorale lærere drastisk, således at det i begyndelsen af 1990'erne var nået op på knap 1800. Nok så vigtigt var det, at disse lærere fra begyndelsen af 1970'erne ændrede status fra at være hjælpelærere, der fungerede under professorernes vejledning og på deres ansvar, til at sidde inde med samme rettigheder og forpligtelser som professorerne. Endnu stærkere vækst skete inden for det tekniske og administrative personale, TAP, der i antal kom til at overstige det videnskabelige personale, VIP.

Dette fik indflydelse på universitetets styreform. I 1970 vedtog Folketinget Universitetsstyrelsesloven, der i 1973 blev udstrakt til at gælde for næsten alle højere læreanstalter. Loven betegnede et radikalt brud med fortiden og var karakteristisk ved, at indflydelse og kompetence blev decentraliseret og henlagt til styrende organer på institut-, fakultets- og universitetsniveau. Sammensætningen af disse organer blev som hovedregel 50% VIP, 25% TAP og 25% studerende. Styrelsesloven blev fra 1993 afløst af Universitetsloven, der som et af sine formål har en styrkelse af universitetets ledelse på alle niveauer, bl.a. gennem en reduktion af TAP'ers og studerendes pladser i de styrende organer.

Stigningen i antallet af studerende og lærere førte til en tilsvarende voldsom udvidelse af de fysiske rammer. Efter at universitetsfirkanten ved Frue Plads med bl.a. Konsistoriebygningen fra ca. 1420, Hovedbygningen (opført 1831-36 ved Peder Malling), Universitetsbiblioteket (1857-61 ved J.D. Herholdt) og Zoologisk Museum (1863-69 ved Chr. Hansen) var blevet fuldt udbygget, blev dele af Københavns voldterræn taget i brug. Observatoriet var allerede kommet til i 1861, Botanisk Have kom i 1870 og Geologisk Museum og Kemisk Laboratorium i 1893. Hertil knytter sig Polyteknisk Læreanstalt i Sølvgade fra 1890.

I begyndelsen af 1900-t. flyttede universitetet sin byggeaktivitet nord for søerne med bl.a. det nye Rigshospital, indviet 1910, Institut for Teoretisk Fysik fra 1921 og det nye læge- og naturvidenskabelige universitetsbibliotek fra 1938.

Herefter var perioden 1940-80 vidne til en hidtil uset byggeaktivitet, hvor store bygningskomplekser som Zoologisk Museum, H.C. Ørsted Institutet, August Krogh Instituttet og Panum Instituttet omkring Nørre Fælled, forestået af bl.a. arkitekterne Kaj Gottlob og Eva og Nils Koppel, samt tilbygning til Rigshospitalet i 1972 blev rammen om en række medicinske og naturvidenskabelige fag. Samtidig overtog Københavns Universitet Polyteknisk Læreanstalt i Sølvgade.

Københavns Universitet, Søndre Campus på Amager. Mellem universitetsbygningerne fra 2002 løber Emil Holms Kanal.

Københavns Universitet, Søndre Campus på Amager. Mellem universitetsbygningerne fra 2002 løber Emil Holms Kanal.

De humanistiske fag, der modtog en meget stor del af de mange nye studerende efter 1960, var i vid udstrækning blevet placeret i midlertidige lejemål i det indre København. De blev i løbet af 1970'erne samlet i det store kompleks KUA, Københavns Universitet Amager i Njalsgade, tegnet af Eva og Nils Koppel. I 2002 blev første del af et nyt universitetsbyggeri på Amager taget i brug; se KUA. Universitetet anvender desuden størstedelen af Kommunehospitalet til undervisnings- og forskningsformål. En storstilet plan er sat i værk for 2007-20 at samle og modernisere de fysiske rammer om undervisning og forskning i tre geografiske områder: Nørre Campus (natur- og lægevidenskab i Nørre Allé og Panuminstituttet), City Campus (samfundsvidenskaber i Kommunehospitalet mv.) og Søndre Campus (humaniora og siden også teologi og jura på Amager).

I 2013 var Københavns Universitet med sine ca. 40.000 studenter, ca. 9600 videnskabelige, tekniske og administrative medarbejdere og mere end 200 uddannelser landets største uddannelsesinstitution.

Københavns Universitets hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ejvind Slottved: Københavns Universitet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113281

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Københavns UniversitetMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik