Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gymnasium

Oprindelig forfatter Haue Seneste forfatter Redaktionen

gymnasium, almendannende og dermed studieforberedende ungdomsuddannelse. Betegnelsen gymnasium dækkede fra 1620'erne toårige uddannelser, hvor de unge, der havde afsluttet latinskolen, kunne forberede sig til universitetet. I Odense eksisterede et sådant gymnasium i årene 1623-1802. Siden 1903 har betegnelsen været brugt om de tre skoleår forud for studentereksamen.

Efter gymnasiereformen i 2005 kan eleverne vælge mellem tre treårige gymnasiale uddannelser, htx (det tekniske gymnasium), hhx (handelsgymnasiet) og stx (det almene gymnasium). Dertil kommer en fjerde gymnasial uddannelse, nemlig den toårige hf (højere forberedelseseksamen).

Ordet gymnasium kommer af det latinske ord gymnasion.

Alle gymnasiale uddannelser giver adgang til videregående uddannelse, dog sådan at de har hver sin profil.

Annonce

For stx gælder det, at uddannelsen i det første halvår har det særlige sigte, at eleverne kan erhverve særlige færdigheder og indsigter, der kan bidrage til at styrke deres studieforberedelse på grundlag af kendskab til både samfundsvidenskabelige, humanistiske og naturvidenskabelige fag. For at sikre at eleverne får indblik i udbyttet af et samspil mellem de tre fagområder, skal de desuden arbejde med almen studieforberedelse. Dertil kommer naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse.

Efter grundforløbet vælger eleverne en studieretning, som består af tre fag, som sammen med fællesfagene, bl.a. dansk, historie, religion, oldtidskundskab, engelsk og idræt, skal gøre det muligt for dem at arbejde både i bredden og i dybden.

Reformens nyskabelse ligger i, at alle fag kan arbejde sammen med alle andre fag, og eleverne dermed får en mulighed for at få problemer belyst fra flere faglige synsvinkler. Dermed kan de mange nye problemer bearbejdes på en fleksibel og kompleks måde, samtidig med at fagene opretholdes. Fagsamarbejdet lægger op til nye arbejdsformer og til dannelse af lærerteam.

Gymnasiereformen opererer ikke med eksamen på grundlag af et opgivet pensum, men opstiller i stedet i de enkelte fag nogle kompetencemål, faglige mål, som eleverne dels skal kunne erhverve ved at arbejde med fagets kernestof, som anført i læreplanen, og dels ved at inddrage et supplerende stof. Kompetencekravene er udgangspunktet for den løbende evaluering af undervisningen og tilrettelæggelsen af eksamen.

Historie

Fra middelalderen og helt frem til midten af 1800-t. var hovedformålet med undervisningen at forberede til det teologiske studium. De klassiske sprog var derfor dominerende.

Latinskolen eller den lærde skole var indtil 1537 en katolsk kirkeskole, 1537-1809 en luthersk kirkeskole og frem til 1903 en humanistisk embedsskole, præget af nyhumanismens interesse for klassisk kultur.

Industrialiseringen og den videnskabelige udvikling gjorde det påkrævet at tilgodese de naturvidenskabelige fag, og i forbindelse med en grundlæggende reform i 1850, som kultusminister J.N. Madvig havde stor indflydelse på, blev det overordnede mål med undervisning at udvikle elevernes almindelige dannelse, dvs. almendannelse.

I 1871 blev den matematisk-naturvidenskabelige linje oprettet som en parallel til den (klassiske) sproglig-historiske.

Skolereformen i 1903 ændrede gymnasiet, idet der blev oprettet en tredje linje, den nysproglige, og piger fik adgang til de offentlige gymnasier. Samtidig blev der med oprettelsen af en fireårig mellemskole skabt en organisk forbindelse til grundskolen.

Der skulle gå mere end et halvt århundrede, inden gymnasiet igen blev grundlæggende ændret. Med 1958-skoleloven fik gymnasiet en ny struktur med kun to linjer, hhv. den matematiske og den nysproglige.

Efter 1. g kunne eleverne vælge mellem forskellige grene, dvs. en fast kombination af fag. Målet var en mere specialiseret undervisning, dog uden at gymnasiets brede, almendannende sigte blev opgivet.

I 1971, da femdagesugen indførtes, fik eleverne medbestemmelse ved planlægningen af undervisningen, ret til at diskutere undervisningen, og eksamensstoffet skulle udvælges i samråd med eleverne.

Gymnasiereformen i 1987 bevarede to linjer, men i stedet for grenene kunne eleverne nu vælge mellem en række valgfag, sådan at de valgte et i 2. g og højst tre i 3. g. Fagene kunne vælges på enten mellem- eller højniveau, og mindst to skulle være på højniveau.

Reformen betød en opblødning af skellet mellem de to linjer, og eleverne fik dermed mulighed for friere at kombinere valgfagene, hvoraf fag som datalogi, psykologi, filosofi og erhvervsøkonomi var nye. Dermed kunne de bedre få tilgodeset deres evner og interesser, men ulempen var, at en klasses elever blev opdelt i flere hold, som gjorde det vanskeligt at gennemføre et samarbejde mellem fællesfag og valgfag.

Derfor blev der snart behov for en reform, der kunne fjerne denne ulempe, og det skete med 2005-reformen, der gjorde det muligt ikke blot at arbejde i fagene, men også behandle nye problemstillinger på fagenes grænseflader.

Der findes i Danmark ca. 150 almene gymnasier, der, bortset fra Sorø Akademis Skole, er selvejende, og alle er under Undervisningsministeriets tilsyn. Eleverne indstilles til optagelse af den afleverende skole, og alle egnede elever skal optages. I 2012 søgte 34.286 elever om optagelse i det almene gymnasium, svarende til 48% af en ungdomsårgang. ca. 60% var piger.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Harry Haue: gymnasium i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87452