Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

rakker

Oprindelig forfatter Degn Seneste forfatter Redaktionen

rakker, ældre betegnelse for en person, der udførte renovationsarbejde, flåede selvdøde dyr og bragte ådsler ud af byen til rakkerkulen mv. Rakkere fungerede ofte også som bødlens medhjælper og blev ligesom denne betragtet som urene. De var derfor udstødt af samfundet og levede isoleret og indgiftet.

Ordet rakker kommer af middelnedertysk racken 'fjerne affald, udføre snavset arbejde', af raken 'skrabe'.

Rakkernes placering som udstødte er baggrunden for, at begrebet i Jylland også blev anvendt om de omvandrende befolkningsgrupper, der kaldtes tatere, kæltringer eller natmænd og gav sig af med lignende arbejde.

Ordet rakker, der er nævnt første gang i Christian 2.s rigslove fra 1522, var allerede i 1700-t. et skældsord. Antallet af rakkere blev i 1835 anslået til 500-600.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Degn: rakker i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148436