Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

handelsbalance

Oprindelig forfatter VoeLN Seneste forfatter Redaktionen

handelsbalance, den del af betalingsbalancens løbende poster, som viser import og eksport af varer i et land. Betegnelsen benyttes også af og til inden for udenrigshandelsstatistik som betegnelse for forskellen mellem import og eksport af varer. I begge tilfælde opgøres handelsbalancen på grundlag af udenrigshandelsstatistikken. I udenrigshandelsstatistikken opgøres importen cif, mens der til brug i betalingsbalancen sker en omregning til fob ved at fratrække udgifterne til transport, forsikring o.l. mellem det eksporterende land og Danmark. Se betalingsbalance og udenrigshandel.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vøgg Løwe Nielsen: handelsbalance i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88564