Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Barcelonamessen

Oprindelig forfatter Johannes Lundstrøm Seneste forfatter Redaktionen

Barcelonamessen, Fira de Barcelona, spansk messe- og kongrescenter i Barcelona, der består af Montjuichmessen og Gran Via-messen. De to centre, der ligger i umiddelbar nærhed af hinanden, drives som én messe under navnet Fira Barcelona med et samlet messeareal på 315.000 m2.

Allerede i 1844 manifesterede Barcelona og Catalonien sig med afholdelsen af den første varemesse i byen, der i de følgende år blev fulgt af industri-, kunst- og handelsmesser. Dog var det først med verdensudstillingen i 1888, at Barcelona for alvor kom på verdenskortet.

Ønsket om en permanent handelsmesse opstod i 1920 via et samarbejde mellem Barcelonas handelskammer og byråd samt det catalanske lokalstyre, og de første messer blev afholdt i Ciudadelaparken.

Annonce

Igen i 1929 var Barcelona vært for en verdensudstilling, og til det formål opførtes Montjuichmessecenterets ældste haller. I dag består Montjuichmessecenteret af seks haller på tilsammen 92.000 m2 og et kongrescenter med auditorium til 1650 delegerede.

Messehallerne på Montjuich indgik i afholdelsen af De Olympiske Lege i Barcelona i 1992, hvis stadion og svømmestadion bl.a. var placeret længere oppe på Montjuichbjerget.

Behovet for mere plads og Montjuichmessens manglende mulighed for udvidelse førte i 2003 til udskrivelse af en international arkitektkonkurrence om opførelse af et nyt messecenter i nærheden. Konkurrencen blev vundet af japaneren Toyo Ito, hvis Gran Via-messecenter med otte haller på tilsammen 200.000 m2 blev indviet i 2007.

Montjuichmessen og Gran Via-messen udgør tilsammen Europas fjerdestørste messe; på taget af Gran Via-messen findes et af verdens største solvarmeanlæg.

Barcelonamessens hjemmeside

Barcelonamessen - infrastruktur
LufthavnBarcelona LufthavnTerminal 1 - 12-14 km
Terminal 2 - 11-13 km
MotorvejC 31Direkte
ParkeringBetalingsparkering5000 p-pladser og p-huse i området
JernbaneEstació de Franca
Estació de Sants
7-3,5 km
5-2 km
MetroEuropa Fiera/EspanyaGran Via/Montjuich
BusFlere ruter fra centrum af Barcelona-

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johannes Lundstrøm: Barcelonamessen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=313722