• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

entreprenør

Oprindelig forfatter PRC Seneste forfatter Redaktionen

entreprenør, innovativ og kreativ person; iværksætter. Oprindelig betegnelse for en eventyrer, købmand eller bygmester; som oftest for en person, der forestår bygge- og anlægsarbejder.

Ordet entreprenør kommer af fransk entrepreneur, af entreprendre 'foretage sig, påtage sig'.

Nyere betydninger kan være iværksætter, opfinder og organisator. Begrebet anvendtes første gang af Richard Cantillon i 1755. Jean-Baptiste Say placerede det i 1903 i økonomisk teoridannelse, og 1934 anskuede Joseph A. Schumpeter entreprenøren som en agent for forandringer, innovation, i det økonomiske system.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Rind Christensen: entreprenør i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=232292