Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab

Oprindelige forfattere CBjø og OWD Seneste forfatter Redaktionen

Det Kongelige Danske Kunstakademi. Omkring 1830 gjorde C.W. Eckersberg studiet af kvindelig nøgenmodel til en del af undervisningen på Kunstakademiet i København. Fotografi fra Kunstakademiets Billedhuggerskole fra slutningen af 1800-t.

Det Kongelige Danske Kunstakademi. Omkring 1830 gjorde C.W. Eckersberg studiet af kvindelig nøgenmodel til en del af undervisningen på Kunstakademiet i København. Fotografi fra Kunstakademiets Billedhuggerskole fra slutningen af 1800-t.

Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab, stiftet i 1769 efter engelsk forbillede på initiativ af J.H.E. Bernstorffs protegé juristen Martin Hübner (1723-95). Selskabets formål var at opmuntre og støtte landmænd, håndværkere og andre til en erhvervsfremmende indsats. Landhusholdningsselskabet virkede parallelt med statsmagtens interesser for fremme af erhvervene ved præmieuddeling og prisopgaver. Ledelsen lå i hænderne på fremtrædende embedsmænd; medlemskredsen bestod af præster, embedsmænd og godsejere.

Efterhånden rettedes selskabets virksomhed stadig mere mod landbruget gennem opmuntring og præmiering af dygtige bønder. I første halvdel af 1800-t. havde Landhusholdningsselskabet, hvis ledende skikkelser i den periode var Jonas Collin og J.C. Drewsen, betydning for almueoplysning og indførelsen af nye driftsformer. En væsentlig funktion havde selskabet frem til vor tid som varetager af en praktisk landbrugsuddannelse. Siden 1831 og med en forløber fra 1814 har det udgivet Tidsskrift for Landøkonomi.

I anden halvdel af 1800-t. fik Landhusholdningsselskabet, hvis ledende personligheder nu var E. Tesdorpf og sekretæren J.C. la Cour, øget betydning som statens landbrugsfaglige organ, der bl.a. etablerede og administrerede den tidlige konsulentvirksomhed, men selskabet trådte efterhånden tilbage for landbo- og senere husmandsforeningerne både erhvervspolitisk og fagligt-rådgivningsmæssigt. Medlemskredsen domineredes af større landbrugere og et stigende antal konsulenter og landbrugsforskere.

Annonce

Ved oprettelsen af Landbrugsraadet 1919, hvori selskabet indtil 1933 havde et medlem, reduceredes selskabets betydning i forhold til statsmagten, og landboforeningerne udtrådte af Landhusholdningsselskabets ledelse. Selskabet, der i 1933 omorganiseredes, har nu betydning for det landbrugsfaglige oplysningsarbejde og driver en landbrugsfaglig forlagsvirksomhed. Landhusholdningsselskabet er især forum for landbrugsfaglige og -videnskabelige drøftelser og virksomhed på det overordnede niveau, samtidig med at det bestyrer en række legater og forestår prisuddelinger. I 2006 havde det ca. 1200 medlemmer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn, Ove W. Dietrich: Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109029