• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rusland (Fagbevægelse)

Oprindelig forfatter AVC Seneste forfatter Redaktionen

De første mindre fagforeninger opstod i Sankt Petersborg i 1890'erne. Flere blomstrede op i løbet af revolutionen i 1905 med basis i strejkekomitéer, bistandskasser og læseklubber. I 1918 afholdtes den første landsdækkende fagforeningskongres, som stiftede det, der senere blev De Sovjetiske Fagforbunds Centralråd (VTsSPS). Deres ideologi var at oplære arbejderne til at kunne forvalte den unge Sovjetstat og mobilisere befolkningen til "socialistisk kappestrid". Fagforeningerne opnåede en organisationsgrad på over 90%.

I efterkrigstiden havde fagforeningerne en vigtig rolle i det sovjetiske sociale velfærdssystem. I perestrojkatiden påbegyndtes en reorganisering, der medførte en decentralisering inden for forbundene. VTsSPS erklærede sig i 1989 uafhængig af Det Kommunistiske Partis ledelse, og samme år opnåede fagforeningerne parlamentarisk repræsentation i den nyvalgte alsovjetiske Folkekongres. Men selvom fagforeningerne var Sovjetunionens største interesseorganisation, formåede de hverken politisk eller via oplysningsarbejde at påvirke Ruslands overgang til markedsøkonomi.

Kollektive overenskomster blev i Sovjettiden indgået på hver virksomhed og omfattede sociale forhold samt produktions- og arbejdsmiljøforhold. Nu indgås de desuden på brancheniveau og omfatter ligeledes lønforhold, men da staten ikke er i stand til regelmæssigt at udbetale løn, har disse nyskabelser ikke fået nogen reel betydning. Der er kun indgået overenskomster på ganske få private virksomheder samt på under halvdelen af de statsejede virksomheder og institutioner.

Annonce

I Rusland er fagforeningernes væsentligste indflydelseskanal de trepartsforhandlinger, som foregår på landsplan og regionalt. Aftalerne herfra skulle virke som ramme for sociale og miljømæssige forandringer, men opfyldes ikke til fulde.

Fagforeningernes rettigheder er reguleret af forfatningen, af en særlig fagforeningslov samt af et arbejdskodeks (KZOT). Generelt er fagforeningernes indsigt og medbestemmelse dog siden Sovjetunionens opløsning blevet reduceret, og fagforeningerne kan hverken forhindre løntilbageholdelse eller overgreb på andre af lønarbejdernes sociale rettigheder.

I 1992 blev VTsSPS omdannet til VKP, en faglig international organisation for SNG-landene. Ruslands faglige hovedorganisation (FNPR) blev dannet i marts 1990 som medlem af VTsSPS. Selvom fagligt medlemskab siden 1990 ikke længere er en forudsætning for at modtage sygedagpenge, har de fleste lønarbejdere bevaret deres medlemskab. Med ca. 45 mio. medlemmer omfatter de 43 FNPR-forbund i slutningen af 1990'erne ca. 70% af alle Ruslands ansatte.

Imens FNPR stadig omfatter både lønarbejdere og mange ledere af statsejede virksomheder, organiserer de alternative fagforeninger kun lønarbejdere. Ruslands alternative fagforeninger har ikke opnået større opbakning eller indflydelse, siden de i 1989 opstod i kølvandet på en omfattende minearbejderstrejke. Deres forsøg på at udkonkurrere FNPR med støtte fra den amerikanske faglige hovedorganisation AFL-CIO er mislykkedes.

Læs mere om Rusland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aksel V. Carlsen: Rusland (Fagbevægelse) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153465



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Rusland (Fagbevægelse)Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik