Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Europas Faglige Samorganisation

Oprindelige forfattere JBund og OWD Seneste forfatter Redaktionen

Europas Faglige Samorganisation, EFS, European Trade Union Confederation, ETUC, europæisk sammenslutning af faglige landsorganisationer og europæiske fagsekretariater, dannet i 1973 for at varetage lønmodtagerinteresser i forbindelse med den europæiske integration. EFS er anerkendt af EU som repræsentant for lønmodtagerne. I 2007 var 81 landsorganisationer fra 36 lande og 12 europæiske fagsekretariater medlemmer af EFS, som i alt repræsenterede 60 mio. lønmodtagere. EFS omfatter både socialistiske, kristelige og kommunistiske organisationer. Fra Danmark er LO, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd samt Akademikernes Centralorganisation medlemmer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Bundvad, Ove W. Dietrich: Europas Faglige Samorganisation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. maj 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=73110