Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

AFL-CIO

Oprindelige forfattere Ibsen og OWD Seneste forfatter Redaktionen

AFL-CIO, American Federation of Labor — Congress of Industrial Organizations, amerikansk fagbevægelses hovedorganisation, stiftet i 1955 ved en sammenslutning og genforening af AFL og CIO.

AFL-CIO er en paraplyorganisation for 56 nationale forbund med ca. 12,5 mio. medlemmer (2014). Organisationsprocenten på det amerikanske arbejdsmarked er lav — ca. 12 %, dog kun 8 % på det private arbejdsmarked — men lønaftaler, der indgås på det organiserede arbejdsmarked, har ofte afsmittende effekt på den uorganiserede del af arbejdsmarkedet. AFL-CIOs målsætning er at øge organisationsprocenten blandt amerikanske lønmodtagere, at yde medlemmerne juridisk bistand, at forbedre deres løn- og arbejdsvilkår, at løse grænsestridigheder mellem de tilknyttede forbund og at repræsentere medlemmerne i politiske kommissioner, råd og nævn.

AFL-CIO har ingen partipolitiske bindinger, men støtter traditionelt ved valg det demokratiske parti, moralsk og finansielt. Medlemstallet har det seneste årti været vigende. Dels har de store amerikanske virksomheder ført en politik, der indebærer, at de ansatte tildeles personalegoder, imod at de udmelder sig af fagforeninger. Dels anser mange middelklassekvinder organisationen som traditionel og mandsdomineret og undlader derfor at organisere sig.

Annonce

Historie

AFL blev stiftet i 1886 ved en sammenslutning af Federation of Organized Trades and Labour Unions (FOTLU) og Knights of Labor. AFLs første ledere var Samuel Gompers og Adolph Strasser fra cigarmagernes forbund. Medlemmerne var organiseret efter uddannelse og fag, og der var intet politisk eller revolutionært over formålsparagraffen. Målet var at opnå retten til at organisere sig, at stoppe forfølgelsen af fagligt aktive, at kæmpe for retten til at indgå kollektive overenskomster og at forbedre løn- og arbejdsvilkår.

I 1936 ønskede en række medlemmer at organisere sig efter industriforbundsprincippet: én arbejdsplads, ét forbund, og de dannede en ny underorganisation af AFL, Committee for Industrial Organisations. Den organiserede strejker i den masseproducerende bil- og stålindustri, hvilket medførte et brud med AFL. I 1938 ændrede den nye organisation sit navn til Congress of Industrial Organizations, CIO, og først i 1955 blev de to strømninger genforenet til AFL-CIO.

På baggrund af den lave organisationsprocent indledtes en intern debat i organisationen i 2003 med dannelsen af New Union Partnership (NUP), som var en uformel koalition mellem nogle af de største medlemsforbund. Da den demokratiske præsidentkandidat John Kerry, som var støttet, herunder økonomisk, af AFL-CIO, tabte valget i 2004, intensiveredes debatten, og NUP formulerede et reformprogram, som bl.a. ville anvende flere penge på at skaffe nye medlemmer snarere end at støtte politiske valgkampagner. Det førte til et nyt brud i organisationen i 2005, hvor NUP-medlemmerne dannede en alternativ hovedorganisation, Change to Win Federation, hvor tre af de fire største forbund i AFL-CIO tilsluttede sig, herunder Teamster Union (transportarbejderne). I 2007 bestod Change to Win af syv fagforbund, der repræsenterede 6 mio. medlemmer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Ibsen, Ove W. Dietrich: AFL-CIO i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=33598