• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Harald Børsting

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter PKN

Harald Børsting. Foto fra 2012.

Harald Børsting. Foto fra 2012.

Harald Børsting, f. 4.10.1952, dansk fagforeningsleder; formand for LO 2007-15. Harald Børsting er født i Skive og har arbejdet på fiskefabrikken Priess & Co. (senere Royal Greenland A/S) i Glyngøre, hvor han i 1974 blev valgt til tillidsmand.

Efterfølgende steg Harald Børsting i graderne i SiD (se 3F, Fagligt Fælles Forbund) og blev i 1995 valgt til LO-sekretær og medlem af LO's forretningsudvalg. I 2003 blev han medlem af LO's hovedbestyrelse, og i 2007 afløste han Hans Jensen som ny formand for LO efter et tæt kampvalg med modkandidaten, LO's daværende næstformand Tine Aurvig-Huggenberger (f. 17.4.1963).

Harald Børsting er af den mere traditionelle fagforeningsskole og har i sin tid som formand bl.a. arbejdet for en revision af dagpengesystemet og en bevarelse af efterlønnen. Samtidig har LO i hans formandsperiode været udfordret af en kraftig medlemstilbagegang.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Harald Børsting i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=283751