Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Eiler Jensen

Oprindelig forfatter GCal Seneste forfatter Redaktionen

Eiler Jensen, 14.4.1894-23.12.1969, dansk faglig leder. Jensen var ufaglært og 1925-36 formand for Lager- og Pakhusarbejdernes Fagforening; derefter blev han valgt sekretær i LO. I 1942 blev han konstitueret som formand for LO og i 1943 valgt. I den vanskelige krigsperiode udfyldte Jensen posten på en måde, som var medvirkende til, at han blev genvalgt frem til 1967. 1945-53 var han medlem af Rigsdagen; 1945-48 repræsenterede han nordisk fagbevægelse i World Federation of Trade Unions.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gerd Callesen: Eiler Jensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101084