• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

SiD

Oprindelige forfattere OWD og StSch Seneste forfatter Redaktionen

SiD, Specialarbejderforbundet i Danmark, fra 2005 del af 3F, tidligere fagforbund for specialarbejdere, ufaglærte arbejdere samt på enkelte områder faglærte arbejdere.

Medlemmerne var chauffører, gartnere, jord- og betonarbejdere, kranførere, lagerarbejdere, landbrugsmedhjælpere, maskinoperatører, murere og murerarbejdsmænd, postarbejdere, procesoperatører, reddere, renovationsarbejdere, tekstiloperatører, truckførere, vejarbejdere mfl.

SiD blev oprettet i 1897 som Dansk Arbejdsmands Forbund. I 1959 skiftede forbundet navn til Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund og i 1974 til Specialarbejderforbundet i Danmark. SiD har været medlem af LO 1898-2005 (undtagen 1926-29).

Annonce

De første danske fagforeninger var forbeholdt faglærte arbejdere, og etableringen af Dansk Arbejdsmands Forbund må ses på baggrund af, at det efterhånden var lykkedes de faglærte organisationer at tilkæmpe sig gode faglige resultater, men også på baggrund af, at de faglærtes forbund ikke optog arbejdsmænd (ufaglærte) som medlemmer.

Med etableringen af Dansk Arbejdsmands Forbund skabtes et fagligt modstykke til de faglærtes organisationer, og forholdet mellem disse to typer af fagforbund blev efterhånden præget såvel af samarbejde, fx via medlemskab af LO, som af interessemodsætninger i det faglige arbejde. Dette modsætningsforhold er med årene blevet mindre udtalt.

Oprindelig var SiDs medlemskreds skarpt afgrænset, idet faglærte og kvinder ikke blev optaget, men især i efterkrigstiden har dette ændret sig. Af SiD's samlede medlemstal i 2004 (før fusionen med KAD) på ca. 300.000 var 19% faglærte og 17% kvinder. Betegnelsen ufaglærte om medlemmerne erstattes endvidere i stigende grad af betegnelsen specialarbejdere, idet flere og flere medlemmer har en kortvarig arbejdsmarkedsuddannelse til specialarbejder.

Ud over de klassiske overenskomstemner som løn, arbejdstid og arbejdsvilkår, der forhandledes med arbejdsgiverorganisationer og enkeltstående arbejdsgivere i den private og i den offentlige sektor, havde arbejdsmiljøarbejdet også i mange år haft høj prioritet i SiDs arbejde. Hertil kom uddannelsesarbejdet, arbejdet for de arbejdsløse, lærlinge- og ungdomsarbejdet m.m.

Strukturelt var SiD opdelt i fire grupper: Industrigruppen (31% af medlemmerne), Anlægs- & Bygningsgruppen (inkl. offentligt ansatte, 30% af medlemmerne), Transportgruppen (23% af medlemmerne) samt Gartneri-, Land- og Skovbrugsgruppen (8% af medlemmerne). Hertil kom efterlønsmodtagere mfl. (7% af medlemmerne).

SiD havde en forholdsvis decentral opbygning bestående af 293 lokale afdelinger, som havde relativt stor autonomi. Dette gav sig bl.a. udtryk i, at SiD i højere grad end andre forbund i LO markerede sig med en kraftig kritik af regeringens og Folketingets politik, også når denne førtes under socialdemokratisk regeringsledelse. Politisk har SiD altid arbejdet for en solidarisk lønpolitik til gavn for de lavestlønnede.

Medlemsmæssigt har SiD i mange år hørt til blandt de største forbund i Danmark, men andelen af specialarbejdere i arbejdsstyrken har i en del år været faldende. SiD har medlemsmæssigt kompenseret herfor ved at optage en række mindre forbund, i 1990'erne fx Murerforbundet (1994), Sømændenes Forbund (1994), Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund (1998) samt en del af Grafisk Forbund (1999).

Efter flere års vanskelige forhandlinger med Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark lykkedes det opnå enighed om en fusion, som fik virkning fra 1.1.2005 med navnet Fagligt Fælles Forbund, 3F.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich, Steen Scheuer: SiD i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=158647