Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

3F

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

3F, Fagligt Fælles Forbund, Danmarks største fagforbund, stiftet 1.1.2005 ved fusion mellem SiD (Specialarbejderforbundet i Danmark) og KAD (Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark). Indtil 1971 kunne kvinder ikke optages i SiD (opr. Dansk Arbejdsmands Forbund), og mænd ikke kunne blive medlem af KAD, så med dannelsen af 3F ophørte den gamle kønsopdelte struktur i fagbevægelsen.

3F's medlemmer er både faglærte og ufaglærte arbejdere oprindelig inden for seks hovedområder: industri, transport, den offentlige sektor, bygge og anlæg, gartneri-, land- og skovbrug samt privat service.

I 2006 blev yderligere RestaurationsBranchens Forbund (stiftet 1990) med ca. 20.000 medlemmer optaget i 3F, og i 2011 udvidedes med ca. 65.000 medlemmer fra Træ-Industri-Byg (TIB), der var en sammenlægning af Snedker- og Tømrerforbundet og Træindustriforbundet, stiftet 1997.

I 2014 havde 3F ca. 309.000 medlemmer, heraf ca. 85.000 kvinder. Det største hovedområde i forbundet, industri, bidrog med ca. 109.000 medlemmer.

Annonce

3F's hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
3F i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=313662