Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Xerox Corporation

Oprindelige forfattere OWD og VAn Seneste forfatter Redaktionen

Xerox Corporation, amerikansk virksomhed med hjemsted i Connecticut, der i 1949 som den første markedsførte xerografiske kopimaskiner. Virksomheden stiftedes i 1906 som Haloid Company og antog det nuværende navn i 1961. Som den første udbyder af maskiner og materialer til fotokopiering har virksomheden længe domineret verdensmarkedet, og på engelsk er firmanavnet blevet synonymt med det at fotokopiere (to xerox).

Rank Xerox, en producent af fotokopieringsmaskiner mv. omfattende virksomheder uden for Nord- og Sydamerika, dannedes 1956 som et joint venture mellem Haloid Company og den britiske Rank Organisation; Rank Xerox indgik i 1997 i Xerox Corporation.

Xerox har fra sidste halvdel af 1900-t. produceret en række andre produkter med relation til informations- og forlagsvirksomhed, men lagde fra 2000 størst vægt på sit udbud af dokumentløsninger til erhvervslivet og sin rolle som internetspecialist. Xerox Corporation omsatte i 2013 globalt for 21,4 mia. dollar med 143.000 ansatte i over 160 lande.

Annonce

Xerox' hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich, Victor Andersen: Xerox Corporation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183326